Bliv frivillig i Midtjysk Skoleskak og gør en forskel

 I Midtjysk Skoleskak kan du være frivillig på mange måder! Her er plads dig, uanset om du aldrig har flyttet en skakbrik eller er mesterspiller.

4 gode grunde til at være med
Du hjælper børn og unge til en bedre skolegang og hverdag
Du får erfaring med en dynamisk organisation og kan præge dens udvikling
Du får sjove oplevelser med engagerede børn, unge og erfarne ledere
Det er gratis at være med, og tilmed modtager du bladet: 'Skole Skak' 3 gange om året

Erhvervsledere bekræfter i Gallup-undersøgelse de kompetencer du får ved frivilligt arbejde

Hvad kan du hjælpe med?
Der er faktisk de samme opgaver i en frivillig organisation, som i en mellemstor virksomhed. Forskellen er, at her skal ingen tjene penge - vi skal i stedet hjælpe en masse børn og unge til at kunne spille skoleskak, og samtidig gøre alle andre opmærksomme på skoleskakkens gavnlige virkninger, som danske eksperter anerkender og udenlandske undersøgelser dokumenterer!

Du kan enten være skoleskakleder / hjælpetræner (du skal bestemt ikke være skakmester - blot kende reglerne) eller bidrage til alle de andre ting: IT, skrive artikler, tage billeder, lave nye events og projekter. Kort sagt: Hjælp på din måde hvor kun fantasien sætter grænser!

Du kan enten starte dit eget projekt eller være med i andres projekter. Du kan bruge et par timer om ugen eller rykke igennem en gang om året. Der er frit valg.

Sådan kommer du med...

I tvivl - så kontakt Peter Poulsen. - så finder vi sammen de bedste oplevelser og udfordringer til dig. Vi ser frem til at arbejde sammen med dig!

Spil skoleskak