Midtjysk Skoleskak

  Nyhed 30.09.06 

        

Midtjysk Skoleskak fik en fremragende start ved det første grandprixstævne i Hinnerup lørdag den 30. september 2006.

Hinnerup Høstturnering samlede i alt 71 deltagere fordelt på 5 grupper.

Midtjysk Skoleskak have 10 skoleskakspillere med og vi kom hjem med 2 præmier, som burde have været 4 !!

Arrangørerne havde valgt at slå A og B-gruppen sammen. 

Alexander Almasy deltog for 10. gang i Hinnerup Grandprixstævne! Alexander fejrede selv sit jubilæum. Han skulle have spillet i B-gruppen men havde fornøjelsen af at møde 3 fra A-gruppen og 3 fra B-gruppen. Alexander scorede 5½ point af 6 mulige!! blev nummer 1 foran alle A-spillerne, tog en præmie med hjem og sikrede sig oprykning til A-gruppen. Eller sagt på en anden måde: SÅDAN!!!!! 

Peter Kristensen deltog for første gang i B-gruppen og havde ligeledes fornøjelsen af at møde A-gruppe spillere. Peter scorede 2½ point af 6 mulige og fik en debut blandt de bedste på fornemste vis.

I C-gruppen deltog vi med 2 spillere.

Casper Larsen scorede 3 point af 7 mulige. Jeg ved hvad han kan, så det gør han bedre næste gang!

Alex Brøgger scorede 2 point. Alex er den type der også smiler når han har tabt. Bliv ved med det Alex! (altså at smile!)    

I D-rækken deltog vi med 5 spillere af 15 mulige og satte naturligvis vores præg på gruppen. 

Lasse Emil Petersen viste sit talent og scorede 5½ point af 7 mulige, sikrede sig en flot andenplads og rykkede op i C-gruppen!

Frederik Jensen havde scoret 4 point i de første 6 runder og skulle i sidste runde møde nr. 1 i gruppen. JEG beordrede Frederik til at spille på gevinst, for hvis Frederik havde vundet var Lasse blevet 1 og Frederik nr. 2 !! Undervjes tilmød Fredriks modstander remis, hvilket Frederik blankt afviste (JEG havde jo .....). Frederik tabte og røg lige uden for præmierækken! Undskyld Frederik!

Martin Jørgensen startede skidt med 2 nederlag men kæmpede sig bravt tilbage og sluttede ligeledes på 4 point lige uden for præmierækken. Når Martin opdager at han spiller godt, får han præmie med hjem.

Rasmus Sloth var med for første gang og han opdagede at modstanderen også vil vinde! Rasmus scorede 1½ point. 

Cecilie Nielsen skulle have deltaget i pigegruppen, men da der ikke var  nok piger med blev Cecilie placeret i D-gruppen. Selv om Cecilie vandt i første runde var det for stor en mundfuld for hende og hun sluttede med 1 point.

I E-gruppen deltog Malthe Bendtsen for første gang og scorede 3½ point af 8 mulige. En rigtig god start!

Det blev en god dag for skoleskakken i Silkeborg.

Referent Peter Poulsen.

Martin Jørgensen - Når han opdager han er god, hvad sker der så? Rasmus Sloth fandt ud af modstanderen også vil vinde! Casper Larsen har et godt taktisk blik