Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Klubmesterskab i hurtigskak

Email Udskriv PDF

I aften afgøres klubmesterskabet i hurtigskak. Steen Nielsen og Per Knudsen ligger i spidsen med 5 point af 6.

Der er lavet præmiegrupper efter rating - de fremgår af turneringsskemaet.

I næste uge er der holdskak. 2. holdet spiller sidste runde mandag hos Syddjurs i set samlet slutstævne.
3. og 4. holdet spiller begge hjemme næste torsdag mod henholdsvis Skanderborg og SK 1968.

Eftersom 2. holdet er optaget mandag er træningsaftenen udsat til den efterfølgende mandag - d. 12. februar.

 

Klubmesterskab i Hurtigskak

Email Udskriv PDF

I aften fortsætter klubmesterskabet i hurtigskak med runde 4-6.Man kan endnu nå at tilmelde sig selvom man missede de første runder.

Turneringen føres af Lars Bøgedal og Steen Nielsen der begge har maksimum - 3 af 3.

 

Senior DM 2024 + ÅM 2024

Email Udskriv PDF

I februar er der 2 turneringer i Aarhus.

Aarhusmesterskabet spilles på 5 runder, en fredag og to hhv. lørdag og søndag i weekenden den 9.-11. februar. Link til indbydelsen her.

Dagen efter starter SeniorDM 2024 (12/2-18/2). Link til indbydelsen her.

 

Klubmesterskab i Lyn

Email Udskriv PDF

På torsdag starter året som sædvanligt med klubmesterskabet i lyn.

Der spilles i een stor gruppe med 9 runder. Turneringen (lyn)rates.

Betænkningstid 5 minutter per spiller til hele partiet.

Det er gratis at deltage. Tilmelding sker ved fremmøde inden turneringsstart.

 

Julehurtigturnering 2023

Email Udskriv PDF

Den 28. december var vi igen vært for Julehurtigturneringen.

På trods af nogle sygdomsafbud kom vi op på hele 107 deltagere. Dejligt at se så mange skakspillere.

I mestergruppen kom Martin Mathiesen øverst på sejrsskamlen med 6 point af 7. Jesper Mørch Lauridsen blev 2 med 5½ med bedre korrektion end GM Allan Stig Rasmussen på tredjepladsen.

Ole Alkærsig var bedst placerede under 2200 i rating på en samlet 5. plads. Søren Ladegaard blev bedst placerede under 2050 i rating.

Basis 1 blev vundet af Lars Breinholt Agger med 6 point. Der var også præmie til Steen Nielsen, Alexander Christian Almasy, Christian Thye-Petersen og Claus Støvring

Basis 2 blev bundet af Albert Damgaard Poulsen på bedre korrektion end Esben Hansen. Henrik Vedel Kristensen blev nummer 3 og dermed besatte Silkeborg Skakklub hele podiet!

I basis 3 var Søren Gam suveræn og vandt med 6½ point. Poul Guldbæk Olesen, Lars Erik Lytzen og Nikiforos Panaretos fulgte efter med 5½ point.


Tak til alle deltagerne for en fin turnering og forhåbentlig på gensyn til næste år hvor der igen er julehurtigturnering d. 28. december.

Vi blev lidt forsinkede pga. kø ved betalingen ved ankomsten samt nogle tekniske udfordringer med printeren. Det vil vi prøve at forbedre til næste turnering.

 


Side 22 af 207