Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Klubmesterskabet

Email Udskriv PDF

I går blev de sidste træk taget i årets klubmesterskab.

Ny klubmester blev efter efter korrektionsberegning Anton Strunge med 5 point af 7 foran David Glasscock. Dermed trodsede Anton Dr Elo's forudsigelser og kunne samtidigt sætte 123 ratingpoint ind på kontoen.

I basis 2 måtte der også gang i korrektionsberegningen efter at 2 spillere endte på 5 point. Her var det Peter Sehested der løb af med sejren foran Viktor Skolota.

I basis 3 var Carsten derimod suveræn med 6½ point mens Peter Stentoft med en sejr i sidste runde sikrede sig andenpladsen.

I basis 4 vandt Martin med 5½ point foran Jørn med 5 point.

 

På torsdag er der generalforsamling - bemærk at vi starter 19:30

 

Sidste runde i Klubmesterskabet

Email Udskriv PDF

I morgen er det tid til 7. og sidste runde i Klubmesterskabet.

I den øverste gruppe mangler der kun 2 kampe. David har allerede sikret sig mindst en delt førsteplads med 5 point men kan stadig hentes af Peter Poulsen og Anton Strunge der begge har 4 point.

Hvis begge vinder har de interessant nok også samme korrektion så intet er afgjort i forhold til titlen som klubmester.

I basis 2 har Peter Sehested sikret sig sejren med 5 point. Viktor Skotola kan med en sejr i morgen dog også nå 5 point.

I basis 3 har Carsten sikret sig sejren inden sidste runde mens det ikke er afjort hvem der tager 2. pladsen.

I basis 4 er vinderen også fundet idet Martin med foreløbig 5½ point ikke kan hentes.

 

Dansk Skak Unions pokalturnering

Email Udskriv PDF

Dansk Skak Union har besluttet at genoptage traditionen med en pokalturnering for 4 – mands hold, nu hvor coronarestriktionerne er droppet. Finalestævnet bliver i år søndag den 5. juni  - spillestedet bliver formentlig flyttet til Fredericia!!

For hovedkredsens vedkommende betyder det, at vi skal finde 2 deltagere til bredderækken og 2 i eliterækken gennem et kvalifikationsstævne. Der er fri tilmelding i seniorrækkerne 50+ og 65+ samt i juniorrækken.

Hovedkredsen har besluttet at lave et fællesstævne for de to rækker (bredde- og eliterækken) i Chess House lørdag den 7. maj fra kl. 10.00.

I bredderækken må spillernes ratinggennemsnit maksimalt være på 1800. For begge rækker gælder, at der er 4 spillere på holdet, og alle skal være A – medlemmer af klubben. Hver klub kan tilmelde så mange hold, de vil. Nr. 1 og 2 i alle rækker kvalificerer sig til deltagelse i landsfinalen.

Spilletiden er 20 min. pr. parti. + 5 sek. pr. træk fra træk 1. Der tilstræbes 4 runder, men er der f.eks. 6 hold i en række spilles alle – mod – alle = 5 runder.

Indskuddet pr. hold er kr. 150, og hold, der kvalificerer sig til landsfinalen får fri buffet ved finalerunden

Tilmelding: Senest søndag den 1. maj til:

Thomas Hauge Vestergaard – Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. – 24 64 28 62 med angivelse af holdopstillinger + ratingtal pr. 1/1 2022.

 

DM i skak

Email Udskriv PDF

De sidste 2 år har Corona forhindret at DM kunne afholdes i påsken som der ellers er tradition for.

Men i år var DM tilbage og Silkeborg havde en række spillere med.

John, Nikolaj og Peter Poulsen var de første i aktion i kort påske 1 hvor der blev spillet 5 runder på 3 dage.

John og Peter fortsatte med G7 med 7 runder på 7 dage hvor de fik følgeskab af Steen Konradsen og Johnny samt Peter Kristensen der kunne deltage i Kandidatklassen efter at have scoret 5/5 i divisionsturneringen.
Efter endnu et par dage kom også Rene i kamp i G5-2, hvor der blev spillet 5 runder på 5 dage.

Bedst gik det for Peter Kristensen der lagde ud med 3½ af 4 mod meget hård modstand.  Det samlede resultat på 4/7 var fremragende og gav en ratingpræmie samt 46 rare ratingpoint.

Også Steen fik en bunke (59) ratingpoint med hjem.

 

Generalforsamling d. 5. maj

Email Udskriv PDF

Der er Generalforsamling d. 5. maj kl. 19:30

Der bestilles smørebrød til de medlemmer der tilmelder sig på forhånd. Enten på den liste der forefindes i klubben eller ved at kontakte formanden.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden:

1.  Valg af dirigent

2.  Formandens beretning

3.  Juniorleder beretning

4.  Fremlægning af revideret regnskab

5.  Indkomne forslag

6.  Valg af Formand

7.  Valg af 1 bestyrelsesmedlem

8.  Valg af Bestyrelsessuppleant/Revisor/Revisorsuppleant

9.  Evt.

 


Side 24 af 188