Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Generalforsamling d. 5. maj

Email Udskriv PDF

Der er Generalforsamling d. 5. maj kl. 19:30

Der bestilles smørebrød til de medlemmer der tilmelder sig på forhånd. Enten på den liste der forefindes i klubben eller ved at kontakte formanden.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Dagsorden:

1.  Valg af dirigent

2.  Formandens beretning

3.  Juniorleder beretning

4.  Fremlægning af revideret regnskab

5.  Indkomne forslag

6.  Valg af Formand

7.  Valg af 1 bestyrelsesmedlem

8.  Valg af Bestyrelsessuppleant/Revisor/Revisorsuppleant

9.  Evt.

 

Træning og udsatte kampe

Email Udskriv PDF

Mandag d. 4/4 er det atter den første mandag i måneden og det er derfor tid til endnu en træningsaften. Vi starter kl. 19.

Der er også mulighed for at spille udsatte kampe i klubmesterskabet.

 

DM i Skak

Email Udskriv PDF

Efter 2 år i Coronaens skygge er der igen DM i Skak til normal tid - dvs. i påsken.

Igen i år er stævnet henlagt til Svendborg og en række spillere fra Silkeborg er allerede tilmeldt som det fremgår af tabellerne her.

Det er også fortsat muligt at tilmelde sig turneringen.

 

Første holdet rykkede op! Aalborg 2 – Silkeborg, 1-7

Email Udskriv PDF

Selvfølgelig var vi rykket op inden søndagens sidste runde der blev spillet i Skive. Men det er altid rart når det er matematisk sikkert. Skive 1 skulle lige smide 1 point - eller også skulle vi vinde 1 point.

Efter en halv times spil lavede Pers modstander en kæmpe fejl der kostede et tårn og han opgav straks. Oprykningen var hermed allerede sikret. Det tændte resten af holdet i en grad der sjældent er set. Vi førte 4-0 efter 4 timer efter sejre til Michael, Søren og undertegnede. 
I de sidste 4 partier lignede det 3½ eller måske 4 point mere til os. Flemming og Peter K. vandt og bragte os foran 6-0. Rene måtte nøjes med remis og tilbage sad Peter H., han stod lidt i underkanten, men han fik med præcise forsvarstræk fightet sig til en remis. 
Nå men en 7-1 sejr i sidste runde er vel heller ikke så dårligt, det blev i hvert tilfælde fejret på behørig vis på en Italiensk restaurant, hvor en glad Michael gav sambuca til holdet

Vi fik 40½ point og sluttede med et forspring på 9½ point til Holstebro, der blev nr. 2. Vi sluttede faktisk med at blive det eneste hold i hele divisionsturneringen, der vandt alle vores kampe i sæsonen!
Michael, blev den eneste spiller i hele turneringen der scorede 7 point ud af 7 mulige! Peter K havde to afbud, men vandt de 5 partier han spillede!
Vi glæder os til at prøve kræfter i 1. division til næste år.
/Torben Bødskov
 

Silkeborg 3 sluttede med en sejr og blev nr. 3

Email Udskriv PDF

I går havde vi hele 2 hold i Skanderborg.

Silkeborg 3 spillede sidste runde mod SK 1968 6.

Søren Ottesen og Carsten sluttede af med 2 flotte angreb og vandt i sikker stil.
Flemming fik en officer foræret i åbningen og kørte pointet sikkert hjem ligesom reserve Peter Steentoft også vandt i fin stil.
Niels Munch, Steen Konradsen og Jørn Andreasen måtte ned.
Kim Kristensen fik en hårdt tilkæmpet remis og sikrede dermed sejren på 4½ - 3½. Det var akkurat nok til at nå 3. pladsen i gruppen.

Silkeborg 2 spillede en udsat kamp mod Skanderborg 3.

Der var 3 reserver med og de fik 3 point! Sejr til Johnny, David og Nikolaj.
John, Peter Poulsen, Kim Hardlei og Lars Bøgedal fik remis mens Birger tabte.

Det gav en 5-3 sejr. Der resterer 1 runde (spilles på hjemmebane mandag d. 14. marts).
Vi ligger nr. 2 med 2½ point op til Viby på 1. pladsen og 2½ point ned til nr. 3.

 


Side 25 af 188