Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Klubmesterskab

Email Udskriv PDF

Næste torsdag spilles sidste runde i årets klubmesterskab og hermed bliver det også afgjort hvem der vinder de 3 grupper.

I mestergruppen er der hård kamp om titlen som klubmester. Lars Bøgedal og David Glasscock fører med 4½ point med bymester Peter Kristensen i hælene med 4 point.
I sidste runde mødes Peter og David mens Lars møder Peter Poulsen så intet er afgjort.

Basis 1 er præget af 2 udtrædelser fra turneringen. Det skal dog ikke tage æren fra Søren Westergaard der har sikret sig sejren allerede inden sidste runde.

I basis 2 blev topopgøret spillet forud i torsdags og Mogens Jensen fører derfor pt. med 5 point af 7. Samme pointtal kan både Nils Tjellden og Knud Mogens Jakobsen opnå, men det kræver en sejr i sidste runde.

 

Generalforsamling og Social Aften

Email Udskriv PDF

Den 7. maj er der ordinær generalforsamling i Silkeborg Skakklub af 1930. Dagsordenen kan ses her.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

 

På mandag er der "Social aften". Vi starter kl. 19:00 - der er også mulighed for at spille udsatte kampe i klubturneringen.

 

DM i skak

Email Udskriv PDF

DM i Skak i Svendborg afsluttedes i går. I alt 8 spillere fra Silkeborg Skakklub deltog - Lasse-Emil og Poul-Erik var med i Dm i lyn, mens resten deltog i en koordineret turnering. Og der var flere fine resultater!

Peter Kristensen (G7 gruppe 1) fik ratingpræmie og med 4 point af 7 mod stærk modstand også en pæn ratingfremgang.

Peter Poulsen (G7 gruppe 1) bidrog i allerhøjeste grad til underholdningen med skarpt spil men desværre blev det kun til 1 point.

Davdid Glasscock (G7 gruppe 2) fik efter en lidt haltende start et stærkt comeback og endte på en placering omkring sin seedning.

Formanden (G7 gruppe 2) kunne efter en rodet/heldig sejr i sidste runde sætte nogle få ratingpoint ind på kontoen med en placering midt i feltet.

Anders Gad Lauridsen (G7 gruppe 3) levede til fulde op til favoritværdigheden i gruppen og vandt ganske suverænt med 6½ af 7, hvilket også gav 90 ratingpoint.

Steen Konradsen (G5, 2. forløb gruppe 2) havde både op og nedture undervejs med grove fejl (fra begge sider) - slutresultatet gav dog lidt ratingfremgang.

Alt i alt et godt arrangeret DM med fine forhold i Svendborg. Selv vejret blev godt i løbet af ugen!

 

Holdskak - 3. holdet

Email Udskriv PDF

Den 10.marts 2015 mødte Silkeborgs 3.hold Sk.68 7.hold i Skanderborg. Da vi tabte stort til 6.holdet håbede vi på et bedre resultat mod 7.holdet. Det lykkedes.

KIM på 1.brættet udviklede et hurtigt angreb på dronningefløjen, han fik begge springere helt frem og det lykkedes ham at få en gratis springer samt at true et tårn.
Modparten gik til modangreb, men det lykkedes Kim at bevare overtaget. Efter ca. 30 træk valgte modparten at opgive.

PER på 2.brættet rokerede langt, som sædvanligt, straks efter at modparten havde rokeret kort, og så gik han til angreb på modpartens kongestilling. Modparten
forsøgte også et modangreb , men mistede efterhånden flere bønder. Det gav fribønder til Per. Modpartens officerer var lukket inde for at forsvare. kongestillingen.
Da Pers springer brød ind midt i feltet var der ikke længere mere at gøre. Modparten opgav.

CARSTEN på 3.brættet spillede længe lige op med modparten. Carsten bønder blev desværre efterhånden splittet op i isolerede bønder - i modsætning til modparten.
Det gjorde at Carsten efterhånden kom i undertal af bønder og da hans konge dermed fik en usikker stilling måtte Carsten opgive.

ULRICH på 4.brættet rokerede langt. Det gav modparten anledning til at gå til modangreb, uden at Ulrich fik lavet et egentlig modangreb. Men Ulrich forsvarede sig
hårdnakket, men efter ca. 40 træk fik modparten ribbet så meget op i kongestillingen at kongen ud at vandre. Da kongen blev skakket af en bonde stillingen så usikker
at Ulrich valgte at opgive.

STEEN på 5.brættet spillede en jævnbyrdig kamp mod modparten. I slutspillet havde Steen et tårn, en løber og modparten et tårn, en springer og begge havde 4 bønder.
Kampen gjaldt c-linien og da ingen af dem for alvor gik til angreb, tilbød modparten remis hvilket Steen modtog. "Fritz" havde samme indstilling ifølge Steen.

UNDERTEGNEDE på 6.brættet stod ret solidt i begyndelsen og kunne true med angreb på dronningefløjen, men inden jeg kom igang med det sendte modparten f-bonden
frem, den skulle jeg have slået med e-bonden istedet for at afvente det videre forløb. Det kom til at koste mig så meget materiale at jeg måtte opgive. Torskedumt af mig.

STIG på 7.brættet spillede en lang kamp og blev sidst færdig. Han fik lavet et solidt angreb på dronningefløjen så at modparten  havde svært ved at manøvrere. Stig
fik placeret en springer på d6 støttet af en bonde. I de efterfølgende afbytninger fik Stig et gratis tårn. Nu var stillingen så usikker for modpartens konge at han valgte
at opgive.

HENRIK på 8.brættet spillede sin sædvanlige kongegambit, men modparten forhindrede ham i at rokere kort. Henrik rokerede så langt ligedom modparten. I det efterfølgende 
modangreb kom modparten bedst igang og kongestillingen ribbet så meget op at Henrik måtte opgive for at undgå en mat.

Resultatet blev at vi tabte 3½ - 4½ til Sk.68-7.hold og vi endte på 7.pladsen. Blot ½ point mere ville vi have fået 4.pladsen i kraft af flere machpoint.

Holdturneringen blev ikke god for os  vi tabte alle i rating.
Til slut vil jeg takke kollegerne på 3.holdet for deres indsats

Knud Mogens

 

Holdskak - 2. holdet

Email Udskriv PDF

I går spillede 2. holdet sidste runde i sæsonens holdturnering. Vi lå på en sidsteplads inden runden så vi var pressede til sejr og skulle samtidigt holde øje med de andre kampe. Med kampvilje og det held vi har manglet i flere andre kampe kunne vi dog ånde lettet op efter sidste træk - med en sejr på 6½-1½ over Syddjurs fik vi sneget os helt op på 5. pladsen i sikker afstand af nedrykningsstregen.

Samtidigt røg Syddjurs under samme streg - en hård skæbne for vores modstandere der hidtil havde gjort det rigtig godt og scoret 4.28 over forventet i de første 6 kampe. De får følgeskab af SK 1968 4 (da SK1968 5 rykkede op fra A-rækken kan de dog formentlig blive i rækken). Nordre 2 sikrede sig oprykning med en smal sejr på 4½-3½ over SK 1968 3, selvom Århus / Skolerne 2 med en 5½-2½ sejr skar yderligere af forspringet.

Alt i alt i dramatisk sæson hvor dårlige resultater i en del runder satte os under gevaldigt pres - vi fik dog vist at vi kunne holde til dette pres. Noget vi må huske på i næste sæson, hvor Mesterrækken (som det ser ud lige nu) bliver noget svagere (rent ratingmæssigt).

Desværre ikke videre overraskende røg jeg ind i tidnød så der var nogle afslutninger jeg ikke fik med, men lidt så jeg da:

Peter Poulsen stillede op i sit London-system og fik lagt et tryk på den sorte stilling. Jeg fik desværre ikke eksekveringen med, men der kom 1 point ind på kontoen!

Jack spillede igen gambit - men denne gang havde modstanderen en hjemmeforberedelse med (meget "usportsligt" ;-) ). Jack fik da også en temmelig ubehagelig stilling og kom voldsomt bagud i udvikling. Han undgik dog at blive kørt helt over og halede sig langsomt ind i kampen igen. En fejl fra modstanderen kostede en bonde men det var dog stadig svært at vinde. Som stillingen så ud på det tidspunkt skulle Jack dog vinde for at vi skulle overleve så han knoklede videre og det blev belønnet da han vandt en officer på en fribonde. Herefter var det teknik og sejren var hjemme!

David blev hurtigt tilbudt remis men vi skulle jo gerne have en sejr så han kæmpede videre. "Som sædvanlig" var David en af de sidste der blev færdig - han havde et vundet tårnslutspil (jo, de findes!) men det skulle jo lige gøres færdigt. Holdlederen var i næsten bekymret men det var heldigvis uden grund og pointet kom i hus.

Peter Kristensen fik en -tidsyneladende- behagelig stilling og pressede på. Noget gik dog galt og han kom en officer bagud. Det så derfor meget svært ud, hvilket gjorde at David og Jack var nød til at spille på gevinst (de var de sidste 3 der spillede). Der var dog fusk-muligheder og sandelig om ikke Peter vandt officeren tilbage, fik en fribonde og vandt! Heldigt - og dermed fik vi faktisk eet point mere end absolut nødvendigt (men vi tager gerne det hele med).

Steen Nielsen fik en officer for 2 bønder - det var dog 2 giftige, forbundne fribønder så modstanderen holdt remis.

Tom kom ind i afbytningsvarianten i fransk - og selvom denne åbnings remis-rygte ikke er hele sandheden udviklede tingene sig dog ret fredeligt og man enedes om remis.

Jeg selv brugte for megen tid i en forholdsvis lige stilling. En unøjagtig manøvre gav min modstander mulighed for at igangsætte et knusende angreb og jeg var i en ubehagelig tidnød. Meget venligt (og vi er tilbage til det med heldet) satte han dog pludselig en officer i slag. I det efterfølgende spillede jeg ikke videre præcist men det var dog nok til at nå træk 40 med et tårn for en bonde i overskud. Her tabte min modstander så på tid - men selvom der stadig var lidt fusk tilbage så havde jeg nok stadig vundet stillingen (med de dejlige ekstra 30 minutter).

Anders fik adskillige gange tilbudt remis. Men selvom stillingen var helt lige kæmpede han dog videre. Modstanderen holdt dog balancen og det endte med remis.

Senest opdateret: Fredag, 13. marts 2015 10:45
 


Side 107 af 188