Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak - 3. holdet

Email Udskriv PDF

Jeg har fået følgende referat fra 3. holdets kamp i torsdags.

 

Den 15-01 2015 havde vi besøg af Syddjurs 2.hold. Efter rating var vi en smule bedre end vores modstandere, så vi håbede mindst at spille lige op med dem. Det skulle lykkes godt og vel.

 

KIM på 1.brættet spillede en lang og sej kamp og blev som sædvanlig sidst færdig. I slutspillet havde han begge løbere og 4 bønder, hvoraf den ene var en fribonde på a-linien. Modparten havde en sort løber, en springer og tre bønder. Nu var kunsten at få fribonden ned eller få byttet den af med en officer. Efter mange træk fik kongen og løberne bonden så langt frem at modparten kunne se at det ville blive for dyrt at stoppe den og opgav.

 

PER på 2.brættet fik hurtigt gang i spillet med mange afbytninger. Begge rokerede langt. I slutspillet havde begge en dronning og et tårn plus 6 bønder til Per og 4 bønder til modparten. Per tog endnu en bonde med tårnet og overså desværre at modpartens dronning nu kunne skakke kongen og tage tårnet! Et ærgeligt nederlag. Efter 30 træk var det slut.

 

CARSTEN på 3.brættet havde ikke nogen heldig dag. Han fik ikke rokeret og det udnyttede modparten med et par fremskudte bønder og en springer foran, så der var spærret for rokade. Tårnet på a1 kom aldrig i spil. Kongens stiling blev stadig mere udsat. Efter ca. 30 træk kom der et tårn ned ved siden af dronningen, som ikke kunne flyttes på grund af kongen og Carsten opgav.

 

ULRICH på 4.brættet fik sat et solidt spil i gang. Det lykkedes ham få slået kongestillingen i stykker så der var åben ind til kongen. Straks efter fik modparten spærret for sin dronning så Ulrich kunne lave dronningefangst med tårnet. Derefter blev modpartens springer tvunget til at dække hullet foran kongen, men blev straks efter truet af en anden bonde. Nu var der ingen steder at placere springeren uden at den gik tabt. Modparten opgav naturligvis.

 

STEEN på 5.brættet spillede en lige kamp i lang tid og blev næstsidst færdig. I slutspillet  havde begge parter et tårn og 6 bønder, 3 i hver side. Tårnene blev byttet af, derefter tog kongerne bønderne i dronningesiden. Steens konge stod nærmest midten, det gjorde at kongen spærrede for modpartens konge på vej over til kongesiden. Det gjorde at modpartens konge ville komme forsent over og “spise” bønder og han opgav.

 

UNDERTEGNEDE på 6.brættet spillede en lige kamp mod modparten. Kedeligt nok lykkedes det min modpart at erobre den frie d-linie, hvilket tvang mig til forsvarsspil uden mulighed for angreb. Til gengæld kunne modparten ikke trænge igennem forsvaret. Vi havde begge dronningen, et tårn og en springer plus 6 bønder i slutspillet. Da dronningerne og et par bønder var blevet byttet af tilbød min modpart remis, hvilket jeg modtog.

 

STIG på 7.brættet får hurtigt for ham en god udvikling igang. Der sker nogle afbytninger herunder løberne på g7. Stigs dronning skakker kongen på g7 og kan nå et gratis tårn på b1 som står ved siden af den sorte løber. Dronningen tager derefter to bønder. Modparten er nu alvorligt bagud og kongen har fået en usikker stilling. Da Stig tvinger en afbytning af modpartens sidste tårn med sit eget, vælger modparten at opgive.

 

HENRIK på 8.brættet spillede solidt med i alt  62 træk. Efterhånden kom han en springer foran, men var to bønder bagud. Henriks 5 bønder støttede hinanden i en skrå række hvor den forreste var en fribonde. Da modpartens sidste officerer var byttet af havde Henrik stadigvæk en springer som sammen med kongen tvang fribonden ned til forvandling. Modparten forsatte spillet til kongen var mat. Måske havde han håbet på en pat da kun kongen kunne flyttes.

 

Resultatet blev en flot sejr på 5½ - 2½. Vi er nu på 4.pladsen i B-rækken. Den plads skulles gerne kunne holdes sæsonen ud.

Næste gang vi spiller holdskak bliver mandag den 2. februar, hvor vi skal møde Syddjurs 3.hold i Hornslet.

 

Knud Mogens

 

Holdskak

Email Udskriv PDF

I tirsdags var 2. holdet igen på besøg i Chess House - denne gang mod Århus / Skolerne 2.

Vi var underratede på de fleste brætter men nederlaget på 2-6 var lige vel stort (forventet 3.29 - 4.71).

Peter Poulsen fik en fin opstilling efter åbningen og kom ind i et kompliceret midtspil. Peter fandt en fidus og vandt en bonde men stillingen var fortsat uklar (det er muligt at Fritz ikke er enig) og man enedes om remis.

Jack gik som sædvanligt aggresivt til værks og spillede en af sine gambitter. Modstanderen brugte en del til og jeg var rimeligt fortrøstningsfuld men modstanderen ofrede en officer for et par bønder og Jack kunne ikke modstå det efterfølgende pres.

David måtte aflevere 2 lette officerer for et tårn og endte i et tabt slutspil.

Peter Kristensen spillede igen solidt og der blev taget remis i et parti, hvor balancen så ud til at være bevaret spillet igennem.

Tom stod (set fra sidelinjen) godt igennem hele partiet og vandt en bonde. Han fik desværre afviklet til et slutspil, hvor det ikke var muligt at trænge igennem og han måtte nøjes med en halv.

Jeg selv kom skidt ud af åbningen og kom under pres. Med lidt hjælp fra min modstander fik jeg dog mere eller mindre udlignet - desværre med et (for) stort tidsforbrug. I den afsluttende gensidige tidsnød tabte jeg på tid i en stilling der igen var vendt til det værre.

Anders spillede godt, fik en stærk central springer og bønder langt fremme på brættet. Han vandt siden en bonde og stod vel nærmest til genvinst i slutspillet da han desværre overså en matkombination og han måtte ned. Øv, øv og 3 gange øv.

Lasse-Emil var igen med som reserve (tak for det!). Der blev afviklet en masse officerer og Lasse-Emil fik vundet en bonde. I slutspillet med tårn og dronning samt bønder til hver var det dog ikke nok til en sejr og det blev endnu en remis.

Alt i alt var vi uheldige (eller ikke skarpe nok) i de afgørende situationer. Vi må tage revanche om 3 uger hvor det går løs igen (denne gang på hjemmebane mod SK 1968 4. hold).

 

Klubmesterskab i lyn

Email Udskriv PDF

Der var 17 deltagere i årets klubmesterskab i lyn.

Ny klubmester i lyn blev Steen Nielsen med 7½ af 9.

Peter Kristensen blev nr. 2 med 7 point og Jack Thostrup blev nr. 3 med 6½.

Ove Jelling blev bedst placerede under 1500 i rating (samlet 9. plads med 5 point).


HUSK: Tilmelding til klubmesterskabet i hurtigskak senest den 21. januar.

Senest opdateret: Lørdag, 10. januar 2015 17:42
 

Klubmesterskab i hurtigskak

Email Udskriv PDF

Torsdag d. 22. januar starter årets klubmesterskab i hurtigskak. Se indbydelsen her.

 

Godt nytår

Email Udskriv PDF

Vi skirver nu 2015 og der lægges hårdt ud med en række aktiviteter.

I aften er det den første mandag i måneden (og i det nye år) - og derfor er der "Social Aften" - der er åbent fra kl. 19:00. Alle er velkomne og der er gratis kaffe!

 

På torsdag afvikles klubmesterskabet i lyn - tilmelding er ikke nødvendig, man skal blot møde op før turneringen starter kl. 19:30. Det er gratis at deltage.

På lørdag er der skoleskakstævne i Lunden og på søndag spiller 1. holdet på udebane mod Randers.

 


Side 110 af 188