Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

VRS 3 - Silkeborg 4, 4-0

Email Udskriv PDF

Den 21. november mødte Silkeborgs 4. hold op på Vejlbys Sognegård for at møde Vejlby-Risskovs 3. hold i skak. Kampen endte fatalt for Silkeborgs 4. hold!

Kent Uhre Knudsen var med som reserve. Tak for det. Spillet begyndte godt for Kent, men modparten fik en løber godt placeret og en springer nåede frem og tog F-bonden og truede begge tårne. Springeren fik et gratis tårn. I kampens hede lykedes det modpartens konge at tage en springer. I slutspillet havde begge parter fem bønder + en løber. Kent havde desuden en springer og et tårn. Modparten havde dertil to springere og to tårne. Med to officerer i overskud var modparten for stærk og Kent opgav efter 32 træk.

Undertegnede fik etableret en solid åbning, men da min modpart gik til angreb holdt stillingen alligevel ikke så længe. Dronningerne blev byttet af, men min konge fik en svag stilling. Det lykkedes min modpart at tage en springer jeg havde placeret passivt. Derefter mistede jeg også en løber ved afbytninger. Nu kunne jeg ikke hindre min modpart i at tage mine bønder og måtte opgive efter 35 træk. Ærgeligt, men mit spil havde været for passivt.

Jørn Henning Andreasen rokerede langt og hans modpart rokerede kort. Jørn rykkede naturligvis sine bønder frem til angreb. Modparten fik åbnet D-linien og fik placeret et tårn der, desuden blev der placeret en løber på H-6. Tårnet blev stillet på D-2 ved dronningen som dækkede for kongen. Jørns dronning måtte ofres på tånet. Få træk efter fik modparten sin dronning ned og true kongen. En mat kunne ikke undgås og Jørn opgav efter 32 træk.

Iver Liin blev sidst færdig. Længe stod parterne lige. De fik lavet en zigzag linie af bønder hen over brættet, men begyndte at bryde den op igen. På et tidspunkt placerede modparten dronningen på skrå linie mod Ivers konge, kun dækket af springeren. Iver opdagede ikke risikoen. Springeren blev flyttet og slog en bonde. Ivers konge var nu i skak og måtte flyttes, men desværre sådan at springeren kunne skakke kongen og slå dronningen. Iver opgav nu efter 48 træk.

Resultatet blev 4 – 0 til VRS 3. hold. Efter rating skulle det være 2,23 – 1,77 til VRS 3. hold. En ordentlig bet til Silkeborgs 4. hold. Der er stadigvæk 5 holdkampe tilbage. Forhåbentlig gør Silkeborgs 4. hold det bedre fremover!

Næste holdkamp bliver tirsdag den 13. december i Viby hvor vi skal møde deres 3. mold.

/Knud Mogens

 

Bymesterskabet afgjort

Email Udskriv PDF

Bymesterskabet fandt i går sin afgørelse efter 7. hårdt kæmpede runder.

I mestergruppen var der spænding til det sidste parti i turneringen. Med remis i partiet mellem Peter Poulsen og David blev førstepladsen delt mellem John og Peter.
John havde dog en marginal bedre korrektion og er dermed ny Bymester!

Basis 1 blev sikkert vundet af Lars Bøgedal da han fik lov at sætte mat i et stærkt angreb. Rajee fulgte fint med og tog andenpladsen med 5 point.

I basis 2 var der trængsel om topplaceringerne. Hele 4 spillere delte 1. pladsen med 4½ point. Albert, Henrik, Paul og Martin kunne dermed alle kalde sig gruppevinder!

I basis 3 fik Jørn endnu en sejr til samlingen og dermed en suveræn 1. plads med 6½ point. Med en sejr i sidste runde kom Ole Boye-Hansen ind på 2. pladsen med 5 point.

 

I næste uge er der holdskak - 2. og 3. holdet spiller på hjemmebane mod henholdsvis Nordre 2 og Viby 2 mens 4. holdet mandag drager udenbys for at møde VRS 3.

Den 1. december er der indledende runder i pokalturneringen. Tilmelding sker ved at møde op inden starten kl. 19:30.

 

Bymesterskabet slutter i morgen

Email Udskriv PDF

I moirgen spilles 7. og sidste runde i Bymesterskabet.

I Mester gruppen fører John med 4½ point. Men han har spillet forud og kan hentes af Peter Poulsen der har 4 point.

I Basis 1 fører Lars Bøgedal med 5 point men han kan dog passeres af Peter Sehested.

I basis 2 fører Henrik Vedel Kristensen men efter en flyvende start kan Alber, Martin og Paul nå at blande sig i kampen om 1. pladsen.

I basis 3 har Jørn sikret sig sejren inden sidste runde mens der er mere kamp om 2. pladsen.

 

1. holdet vandt igen! SK 68/2 - Silkeborg, 3,5 - 4,5

Email Udskriv PDF
Første holdet vandt søndag for 10. gang i træk en divisionskamp i skak. Vi skal tilbage til den 8. marts 2020 for at finde en kamp, hvor vi ikke vandt. Dengang spillede vi 4-4 mod Aalborg/1 hvorefter samfundet blev lukket ned!!
Dagens kamp fra bræt 1 til 8
1) Per blev hurtigt sat under pres og tabte.
2) Jakobs parti var en lige affære der ebbede ud i remis.
3) Peter K. pressede hans modstander men partiet ebbede ud i remis.
4) Flemmings parti blev hurtig remis, partiet var først færdig af alle.
5) Søren omsatte en lille fordel til en sikker gevinst.
6) Michael forcerede men mistede nogle bønder og tabte.
7) Peter H. vandt, hans modstander satte en officer i slag og gav op.
8) David pressede hans modstander i dennes tidnød, vandt et par bønder, og kørte partiet sikkert hjem.
Summa: altså en flot sejr på 4,5 -3,5.
Den 4/12 spiller vi hjemme i Lunden mod Esbjerg.
Torben Bødskov
 

Midtjysk Skoleskak

Email Udskriv PDF

Midtjysk Skoleskak fortsætter den målrettede undervisning.

Vores egenudviklet lektionsplan, som er resultatet af over 25 års erfaring bygger på 5 skaktrin.

Der blev i torsdags trænet i mat-temaer og i svage bønder. Vi sluttede af med hyggeskak.

Onlineskakken fortsætter uændret, hvor vi primært ser på slutspil. Det er dejligt at arbejde med en flok engagerede unge mennesker.

Midtjysk Skoleskak fik 7 spillere med til kredsmesterskabet, der samtidig var kvalifikation til DM i Skoleskak.

4 af de 7 spillere kom gennem nåleøjet og er klar til DM i Skoleskak i slutningen af måneden.

Hannah Suralski DM-Klar
Alfred Vollstedt DM-Klar
Oskar Petersen Lennards DM-Klar
Theodor Vollstedt DM-Klar
Oliver Grensteen
Alexander Kaae Vestergaard
Alexander Rosendal Halvorsen

Senest opdateret: Fredag, 11. november 2022 10:00
 


Side 18 af 188