Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak

Email Udskriv PDF

SK 1968 tabte desværre nedrykningskampen mod Tønder og må en tur ned i Mesterrækken.
Det betyder at der bliver en "ekstra" nedrykker ned igennem rækkerne og dermed står både vores 2. og 3. hold til nedrykning.
Det er dog før set at hold må trække sig eller at hold ikke ønsker oprykning så situationen er ikke helt afklaret endnu.

I aften spilles 3. runde i klubturneringen mens der næste torsdag (skærtorsdag) er lukket.

Senest opdateret: Torsdag, 25. marts 2010 12:38
 

Holdskak

Email Udskriv PDF

Alle vore hold har nu spillet sidste runde i holdskak.

1. holdet sluttede desværre af med et 1-7 nederlag til Skanderborg og må med en 7. plads en tur ned i 2. division. Topscorere blev Torben Bødskov (3½/6) og Hans Ulrich Christenen (3½/7).
Lad os håbe på snarlig tilbagevenden til 1. division!

2. holdet fik, trods det at vi kun kunne stille 7 mand, en 5-3 sejr over Nordre III i sidste runde. Dermed henviste vi Nordre III til 7. pladsen (med hårfin margin - bedre indbyrdes opgør).
Topscorer blev holdkaptajn Kim Kristensen med 5/7. Om 6. pladsen er nok til at sikre forbliven i mesterrækken må tiden vise...

3. holdet tabte bundopgøret mod Malling 3-5, men sluttede trods alt på en 7. plads foran netop Malling.
Topscorer blev "superreserven" Ove Jelling (3½/5).
Også 3. holdet må afvente den mulige sammenlægning med 9. hk og nedrykningskampen (fra 2. division mellem Tønder og SK 1968) om placeringen berettiger til forbliven i rækken.

 

Midtjysk Skoleskak

Email Udskriv PDF
9. og sidste Grandprixstævne i Århus Skoleskak i sæsonen 2009/2010 blev afviklet traditionen tro som det officielle Århusmesterskab.

Stævnet foregår normalt på Brobjergskolen i Århus, men var i anledning af Dansk Skoleskaks 50 års jubilæum henlagt til Rådhuset i Århus.

Stævne blev afviklet lørdag den 13. marts 2010 og havde med 130 deltagere rekorddeltagelse for et grandprixstævne i sæsonen. Et flot stævne blev afviklet og som et ekstra krydderi blev der spillet opvisningsmatch mellem borgmester Nicolai Wammen og en 7-årig skoleskakspiller. Nicolai Wammen er selv tidligere skoleskakspiller  - og tabte.  

Midtjysk Skoleskak havde 6 skoleskakspillere med.

Peter Kristensen og Lasse Emil Petersen deltog i A-klassen og scorede henholdsvis 3 og 2 point af 5 mulige, mens Cecilie Nielsen, Oliver Glasscock og Lasse Holten Møller deltog i C-klassen og scorede henholdsvis  4, 4 og 2 point af 7 mulige. Der var præmier til både Cecilie og Oliver.

Cecilie var milimeter fra at blive den bedste pigespiller ved Århusmesterskaberne, men måtte "nøjes" med en andenplads. Der blev brug for lommeregneren!

Rikke Petersen deltog i D-gruppen og scorede 1 point af 7 mulige.

Endnu en dejlig dag med skoleskakspillerne.

Senest opdateret: Onsdag, 17. marts 2010 05:56
 

Holdskak

Email Udskriv PDF

Alle vores hold mangler nu kun en enkelt kamp i denne sæson, efter at 3. holdets udsatte kamp blev spillet i tirsdags.

1. holdet fik den anden sejr på stribe. 5-3 over Esbjerg, som vi har et godt tag på! Vi ligger dog stadig på den forkerte side af nedrykningsstregen med 2 point op til netop Esbjerg på den eftertragtede 6. plads.
I sidste runde skal vi op imod Skanderborg der kan stille med 1 stk. GM og op til 3 IM'ere. Esbjerg skal op imod ligeledes nedrykningstruede Skødstrup så det ser svært ud, men der skal kæmpes for sagen!

2. holdet tabte 3-5 til VRS og ligger ligeledes på en 7. plads og med 2 point op til nærmeste konkurrent, Nordre III, som vi skal møde i sidste runde.
Hvor mange hold der rykker ud af mesterrækken afhænger dels af, hvor mange hold fra 6. hk der rykker ned fra divisionsturneringen (det bliver med stor sandsynlighed 1 hold) og dels af om den foreslåede sammenlægning af 6. og 9. hk. bliver gennemført.
Skulle sammenlægningen blive vedtaget (og den forventede enlige nedrykker fra divisionsturneringen) vil nr. 8 rykke ned i A-rækken mens nr. 7 skal ud i en kvalifikationskamp mod vinderen af A-rækken (ser ud til at blive enten Randers II eller Skanderborg II).
Hvis der ikke bliver en sammenlægning rykker nr. 7 og 8 ned i A-rækken.
Hvis hovedkredsene bliver lagt sammen bliver der næste sæson 2 Mesterrækker bestående af hold fra 6., 7. og 9. hovedkreds. Selvom der laves en geografisk opdeling vil kørselsafstanden blive større og derfor vil Mesterrækken flytte tilbage til søndagskampe.

3. holdet tabte i sidste uge 1½-6½ til Skanderborg III men tog revanche og vandt den udsatte kamp mod Viby II. 5-3 lød sejrscifrene på og med 3.27 over forventet score må det siges at være flot!
3. holdet ligger som de øvrige hold på en 7. plads inden sidste runde. I sidste runde skal holdet møde Malling der ligger nr. 8. Med et forspring på 3 point kan 7. pladsen forhåbentligt forsvares.
Hvis der bliver en sammenlægning af de 2 hovedkredse er udformningen af næste års B-række uklar. Muligvis bliver den nogenlunde uændret og muligvis vil holdene blive lavet om til 4-mands hold.
Hvis der ikke bliver en sammenlægning rykker nr. 8 i B-rækken ned.

 

Klubmesterskabet

Email Udskriv PDF

Der er trukket lod til grupperne i klubmesterskabet. Grupperne kan ses i vinduet til venstre eller her: Mester Basis 1 Basis 2
Rating og forventet score vil blive opdateret snarest muligt.

 


Side 190 af 197