Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Midtjysk Skoleskak

Email Udskriv PDF
Hornslet stod som arrangør af det 7. Grandprixstævne i Århus Skoleskak og lavede et flot stævne.

Stævnet havde 87 deltagere og Midtjysk Skoleskak havde 7 skoleskakspillere med.

Christopher Magnussen, Lasse Emil Petersen, Anders Lauridsen og Oliver Glasscock deltog alle i B-klassen og jeg håbede inderligt inden turneringen, at alle 4 fortsat var i B-klassen efter turneringen.

Anders og Oliver er nyoprykkede og jeg ved det kan være svært for nyoprykkere. 

Jeg skal dog love for spillerne overraskede. Ingen af spillerne var i nærheden af nedrykning, derimod vandt Lasse Emil gruppen med maksimumpoint og sikrede sig oprykning til den øverste gruppe der findes i Skoleskakken: A-gruppen. 

Cecilie Nielsen deltog i C-gruppen og spillede godt. Med 4 point af 7 mulige er præstationen godkendt.

Nina Lauridsen tog sig af 1. pladsen i Pigegruppen, mens Rikke Petersen kom en på en fornem 3. plads.

Endnu en forrygende dag med de unge mennesker. 

En flot indsats af alle spillerne. Hvor er de bare gode! 
 

Hurtigskak

Email Udskriv PDF

Med kun 19 tilmeldte bliver der 2 grupper i årets klubmesterskab i hurtigskak.
Der er foretaget lodtrækning - grupperne kan ses her: Mester og Basis.

 

Klubmesterskab 2010

Email Udskriv PDF

Årets klubmesterskab starter d. 4 marts. Men man kan jo lige så godt tilmelde sig med det samme! Se indbydelsen her.

Der er stadig mulighed for at tilmelde sig klubmesterskabet i hurtigskak.

 

Klubmesterskab i lyn

Email Udskriv PDF

Klubmesterskabet i lyn blev afviklet i går over 9 runder. Der var i alt 18 deltagere.
Den forsvarende mester Per Knudsen vandt (igen) med 8 point, med kun et enkelt nederlag undervejs (mod Flemming Hundebøll).

Peter Poulsen to andenpladsen med 7½ point og Jack Thostrup blev nummer 3 med 6½ point.

Bedst placerede under 1500 i rating blev Ove Jelling med 4½ point.

 

Holdskak og klubmesterskab i lyn

Email Udskriv PDF

I sidste uge var både 2. og 3. holdet i kamp.

3. holdet tabte desværre 2½-5½ til Åbyhøj II og er derfor fortsat med i bundstriden.
Vi var underratede på alle brætter og holdet levede op til den forventede score.
Carsten Mogensen og Mogens Jensen sørgede for de to sejre mens Ove Jelling fik tilkæmpet sig en remis på det svære 1. bræt.

2. holdet tabte også - 3½-4½  til Nordre II. Nordre II er dog oprykningsfavoritter og med en forventet score på 1.99 - 6.01 er resultatet fuldt tilfredsstillende.
Specielt flot var Peter Kristensens gevinst - efter 12 træk gav modstanderen op med usigt til udækkelig mat i 1!
David Glasscock og Kim Kristensen sørgede for de 2 øvrige gevinster mens Arne Øland holdt remis.

Som det kunne forventes før sæsonstart har Nordre II og Rokaden skilt sig ud, mens der er meget hård kamp om de øvrige placeringer.
2. holdet ligger nr. 6 med 1½ point op til nr. 3 og 2½ point ned til nr. 8!

 

I aften spilles klubmesterskabet i lyn fra kl. 19:30.

Tilmelding er ikke nødvendig - man kan bare møde op.

 


Side 191 af 196