Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak

Email Udskriv PDF

I sidste uge var der 3 hold i gang (1. holdet spiller først på søndag på udebane mod Randers).

3. holdet lagde ud tirsdag på udebane mod Randers. Efter ratingtallene var det et helt lige opgør (3.97 - 4.03). Sådan skulle det desværre ikke gå.
Vi havde 3 reserver med - Peter Stentoft spillede et spændende parti med åbne kongestillinger og taktiske forviklinger. Han fik en gylden mulighed til at afgøre partiet undervejs men i sidste ende enendes man om remis i en balanceret stilling og begyndende tidnød.
Formanden kom på hælene på 2. brættet men jeg fik reddet mig ud i et uligefarvet løberslutspil, der var enkelt remis.
Niels-Jørgen lagde i vanligt stil an til angreb og fik lov til at afslutte i fornem stil med et matangreb.
Birger var oppe imod hovedkredsformanden og afslog et tidligt remistilbud. Men stilligen var nok fortsat i balance og efter yderligere nogle træk enedes man om remis.
Men herefter var det slut med point til Silkeborg - nederlag på de sidste 4 brætter gav Randers en sejr på 5½ - 2½. Inden sidste runde (næste mandag hos SK 1968) ligger vi isoleret i bunden mens Randers ligger til at vinde rækken.

Torsdag afholdt vi sidste runde for de 6 hold i D-rækken, hvor vores 4. hold huserer.
1. pladsen var allerede inden runden uden for rækkevidde men hvis resultaterne flaskede sig kunne vi avancere til 2. pladsen.
Vi gjorde selv en forbilledlig indsat med en sejr på 3½ - ½ mod Syddjurs 3. Da Randers 4 samtidigt vandt deres kamp og dermed sikrede sig 1. pladsen var 2. pladsen en realitet.

Søndag tog 2. holdet imod VRS, hvor vi skulle forsøge at indhente noget af SK 1968's forspring i tabellen.
Der var lagt an til et lige opgør (vores forventede score var 4.58).
Først færdig var holdleder Peter Poulsen, der tog en remis i en lige stilling.
Næste mand færdig var Lars Bøgedal - der efter en dronningefangst havde dronningen for løber + tårn. De nådesløse computer efteranalyser viste at Lars havde en gevinst undervejs, men det var absolut ikke let at se. Og desværre gik han galt i byen og måtte ned.
I et låst slutspil tog Rene en remis mens der var flotte sejre til Thea, Lasse-Emil og Niels Munch.
Desværre måtte vi afslutte med 2 nederlag på bræt 1 og 2 og dermed endte opgøret 4-4.
Vi ligger stadig nr. 2 men den skal en sejr på midst 6½-1½ mod førerholdet SK 1968 3 i sidste runde for at indtage 1. pladsen.