Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Midtjysk Skoleskak

Email Udskriv PDF

Midtjysk Skoleskak indleder den nye sæson torsdag den 16. september 2010 kl. 16.30 i ”Lunden”, Vestergade i Silkeborg.

Vi bruger skakken som pædagogisk metode til at styrke børn og unges intellektuelle og sociale udvikling i et mangfoldigt og forpligtende fællesskab på tværs af alder, køn, religion, geografi og etnicitet, hvor deltagernes koncentration, selvstændighed og analytiske evner stimuleres til et sundt undervisnings- og livsforløb.

Vi sætter trivsel og tryghed i højsædet.

Med to instruktører er niveau-opdelt undervisning allerede en realitet.  

Vi glæder os til at se de ”gamle” som gjorde store fremskridt sidste år.

Der er naturligvis plads til helt nye skakspillere. Kendskab til skakreglerne er ikke en betingelse for at møde op. Skakreglerne læres undervejs i Skoleskakken.

Alle børn er naturligvis velkomne. 

Vi spiller fra 16.30 til 18.00. Vi kender betydningen af kosten i forbindelse med hjernegymnastik og derfor er der gratis frugt.

Har du som skakspiller eller forældre spørgsmål, står vi naturligvis til rådighed med yderligere oplysninger.

Peter Poulsen kan kontaktes på 26 12 84 51

Vi glæder os.

Vel mødt!

Senest opdateret: Onsdag, 15. september 2010 05:26