Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak - 3. holdet

Email Udskriv PDF

Den 03-11 2016 havde vi besøg af Sk1968 5.hold. De er i alderen fra 11 til 18 år. Efter rating har vi lidt over 100 mere end dem i gennemsnit. Men efter erfaring fra tidligere år spiller de bedre end deres rating. Det skulle også vise sig i år.

Lasse Emil havde sort på 1. brættet. Der skete en hurtig udvikling med stærk pres på Lasses kongestilling. Måske kunne en lang rokade havde været løsningen, men en sort løber forhindrede det. Modpartens kongestilling var også usikker, men presset var størst hos Lasse.

Efter 20 træk måtte Lasse opgive.

Kim med hvid på 2. brættet fik det bedste angreb som han bevarede hele spillet. I slutspillet havde begge en dronning og en springer. Kim fik taget flere bønder og modpartens konge fik en usikker stilling. Efter godt 30 træk valgte modparten at opgive.

Peter Sehested havde sort på 3. brættet. Han havde længe en lige kamp mod modparten, men efter nogen tryk på modpartens kongestilling ofrede han en springer for at slå hul på kongestillingen. Det lykedes modpartens konge at undslippe, men Peter havde nu fribønder til at prøve at trænge igennem. I slutspillet havde Peter to tårne og modparten to tårne + en springer. Det lykkedes modparten at tage fribønderne samt at bytte tårnene af. Efter mere end 70 træk valgte Peter at opgive.

Søren Vestergaard med hvid på 4. brættet spillede en lang og sej kamp og blev også sidst færdig. De skiftedes til at føre med en officer. I slutspillet havde Søren tre fribønder som dog ikke hang sammen. Modparten havde en springer og en fribonde. Søren rykkede en fribonde frem for at tvinge springeren til at tage sig af den. Sørens konge tog så fribonden og dermed kunne det kun blive remis.

Stig med sort på 5. brættet fik ikke nogen heldig kamp. Modparten rokerede langt i modsætning til Stig. Begge parter havde naturligvis stormløb på hinandens kongestillinger. Modparten nåede først frem og så gik det galt for Stig. Efter mindre end 30 træk måtte han opgive.

Steen med hvid på 6. brættet havde heller ikke nogen heldig kamp. Han mistede en springer fordi han ikke fik rokeret i tide, men havde overvægt i bønder. I slutspillet havde Steen 4 bønder (de to dog dobbeltbønder) i dronningesiden mod 1 bonde. Men det lykkedes modpartens konge og tårn at tage Steens bønder så han måtte opgive.

Nils var med med som reserve med sort på 7. brættet. Også her blev der rokeret modsat med stormløb. Nils var en overgang temmelig presset, men fik efterhånden overtaget. Med det ene tårn fik han taget bønder fra modparten. Det betød fribønder til Nils og modparten valgte til sidst at opgive.

Undertegnede havde Hvid på 8. brættet. Kampen var i begyndelsen jævnbyrdig. På et tidspunkt lavede jeg et dårligt træk, det gjorde at modpartens dronning kom frem foran min kongestilling. Situationen var farlig, men jeg fik vredet mig ud af det. Straks efter kunne jeg med løberen støttet af tårnet true hans dronning og dermed få både en gratis springer og tårn. Med to officerer i overvægt fik jeg taget modpartens bønder i dronningesiden så jeg fik to fribønder. Så opgav min modpart.

Resultatet blev at 3.holdet fik 3½ point mod 4½ til Sk1968 5.hold. Efter rating skulle vi have haft 5 point, men det var drengene fra Sk1968 for gode til!

Næste holdkamp bliver mandag den 21. november i Randers hvor vi skal møde Randers 2.hold.

 

/Knud Mogens