Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak - 1. holdet

Email Udskriv PDF

Silkeborg/1 – Springeren Kolding/2,   6½-1½

Så er 1. holdet også kommet i gang med holdskakken – dejligtJ

I søndags vandt vi hjemme, i vores ny-renoverede flotte lokaler, med 6½-1½ over Springeren/2.

Vi var også rimelig fortrøstningsfulde inden kampen, for sidste år spillede vi uafgjort 4-4 i Kolding mod deres 1. hold, og endda uden Per Knudsen.

Men som altid inden en ny sæson, kunne man med rette være nervøse for vores holds forfatning og kampform. Silkeborg/1 er jo et hold med mange halvgamle lidt inaktive spillere.

Hvordan træner - forbereder vi os mellem de korte holdsæsoner??

Siden vi sluttede sidste sæson i marts, har nogle fra holdet spillet lidt socialt lynskak i Nordsminde og på Samsø. Mange spillede 3 kampe i fire-byturneringen. 3 mand deltog i en hurtigholdturnering i Århus. En anden spillede med i hurtigskak i Kjellerup. Flere spillede med i klubbens sommerskak, og udendørsturneringen. En spiller en del net-k-skak. Et par andre en del net-lyn. Et par stykker følger intens de forskellige store GM turneringen på nettet. En træner vores juniorer om torsdagen.

Af koordinerede turneringen med normal betænkningstid, spillede en med ved DM, og

jeg spillede med i Sondex Cup i Kolding. Da vi stiller skarpt op efter ratingtal, betød mit ½ point af 5 i Kolding, at jeg i år rykkede fra bræt 3 til bræt 6.

Holdet i år:

1. Per Knudsen (Forresten for 43. år i træk på bræt 1)
2. Flemming Hundebøll
3. Michael D.F. Sørensen
4. Søren Mejrup
5. Peter Kristensen
6. Torben Bødskov
7. Peter Haarup
8. Jens Bæk Nielsen

Kampleder: Vores altid kompetente og retfærdige formand!

Nå men på trods af rusten, gik det faktisk rigtig godt. Det blev remis til Michael, og to X Peter, mens resten af holdet vandt deres kampe!

Søndag den 20. november spiller vi hjemme mod Nordre/2, der i første runde slog Viby/1 med 5½ - 2½. En anden spændende kamp i næste runde er Fredericia/1 mod Skanderborg/2. Fredericia fik 6 point mod SK68/3, og Skanderborg fik 7 point mod Haderslev/2. Fredericia og Skanderborg er sammen med os, favoritter til at havne i den sjove ende af tabellen.

/Torben Bødskov

Senest opdateret: Mandag, 07. november 2016 10:21