Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holstebro – Silkeborg, 3½-4½

Email Udskriv PDF

Til udekampen mod Holstebro, var der sæsondebut til Peter Poulsen, der var med i stedet for Søren.

Efter en halv times tid vandt Peter K. en officer, og hans modstander gav straks op. På dette tidspunkt var Michaels modstander på bræt 4 endnu ikke mødt op. Det gjorde han med 50 min. forsinkelse. Havde hans modstander ventet 10 minutter mere, havde vi ført med 5-0, for hvis en spiller ikke møder op inden 1 time, så taber han og holdet på brættet, plus på alle de efterfølgende pladser.

Nå men efter de første partier, så det alligevel lovende ud. Per og Peter H. vandt. Flemming og Peter P. spillede remis. Altså 4-1 til os ved tidkontrollen.

Desværre stod vi i underkanten i de 3 lange partier. Jens og Michael tabte, mens jeg lige nøjagtig spillede remis.

Om 14 dage - søndag den 11. februar - skal vi spille sæsonens sidste hjemmekamp, når vi i Lunden tager imod vores naboer fra Kjellerup.

/Torben Bødskov