Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Silkeborg 2 - Nordre 3, 5 - 3

Email Udskriv PDF

I går startede klubmesterskabet - der var dog mange udsatte kampe grundet sygdom og så 2. holdets udsatte opgør mod Nordre 3.

Vi var svagt favoritter (4.62- 3.38) og levede op til dette og tog en 5 - 3 sejr.

Jeg selv tog en hurtig halv ved stillingsgentagelse men ellers blev der kæmpet hårdt ved alle brætter.
Lars vandt i vanlig aggresiv stil, David udnyttede de tunge officerer til at vinde efter et hårdt pres mod den sorte kongestilling og Jesper gaflede en officer og kørte pointet sikkert i land.
Per og Kim fik begge remis mens Peter Poulsen til sidst måtte opgive efter at have været presset det meste af aftenen.

Med sejren rykker vi akkurat op på 1. pladsen (1 matchpoint foran Nordre og ½ brætpoint foran Randers 1). Der er dermed udsigt til endnu et topopgør når vi møder Randers 1 i næste uge.

I næste uge har vi ikke mindre end 3 hjemmekampe idet både 2., 3. og 4. holdet skal i kamp.