Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Vi ligger nr. 1 !!

Email Udskriv PDF

2. holdet var ude i hele 2 opgør i denne uge og det blev til 2 sejre.

I mandags var vi på besøg hos SK 1968 3.

David vandt en flot sejr på 1. bræt mod en 2100-mand. 2 x Kim og Frank vandt også mens det kneb mere i toppen hvor Peter Poulsen og formanden måtte ned.
Niels Munch fik en officer foræret i åbningen - desværre overså han senere en mat i een og måtte indkassere et ærgerligt nederlag.
Tilbage sad John, der reddede et ½ point i et tårnslutspil med en bonde under.
Samlet gav det en 4½ - 3½ sejr.

I går havde vi så hjemmebane i den udsatte kamp mod VRS.

David, Peter Poulsen, Kim Hardlei og Birger tog alle remis. Og resten vandt!
Så sejr til John, Lars Bøgedal, Frank og Kim Kristensen.

Det gav en 6-2 sejr - den største i hele gruppen indtil videre. Det bragte os op på 1. pladsen i gruppen med 4 point ned til Syddjurs på 2. pladsen.
Vi sidder dog over i sidste runde så nu kan vi ikke selv gøre mere. En lille sejr til SK 68 over Syddjurs i sidste runde vil gøre det muligt at vi vinder rækken men under alle omstændigheder har 2. holdet haft en fin sæson.

Topscorer blev John med 4 point af 5.