Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdkamp: Silkeborg 4 - Hadsten

Email Udskriv PDF

Den 2. marts mødte Hadsten op til holdkamp mod Silkeborgs 4. hold. Hadsten havde bedre rating end Silkeborg 4 hvad der også skulle vise sig i resultatet.

Lars Peter Levin Olsen havde længe en lige kamp. Dog kom han efterhånden et par bønder bagud. I slutspillet havde modparten en fribonde plus et tårn til drive bonden frem og Lars Peter havde en springer og en løber til at stoppe bonden. Det lykkedes modparten ved en skak at tage løberen Lars Peter valgte nuat opgive efter 59 træk da modparten ved afbytning kunne få en fribonde mere.

Undertegnede rokerede kort medens min modpart rokerede langt. Jeg forsøgte at rykke frem på kongesiden, men mistede en springer der var kommmet for langt frem. Desuden mistede et tårn for en springer ved uforsigtighed. Derefter blev jeg mere og mere presset. I slutspillet havde jeg et tårn og en bonde.  Min modpart havde to tårne og to fribønder jeg ikke kunne stoppe og måtte opgive efter 70 træk. En elendig spillet skakkamp af mig!

Jørn Henning Andreasen og modparten spillede agressivt mod hinanden med mange afbytninger. I slutspillet havde begge to tårne og seks bønder. Modparten havde desuden en hvid løber. Modparten havde en bonde på F-6, løberen på D-5 og tårnet på E-7 med mattrussel da Jørns tårne var på H-linien uden at kunne komme til hjælp. Jørn opgav efter 37 træk.

Iver liin fik ret hurtigt overtaget i skakkampen. En bonde og en springer fik Iver gratis. Desuden fik han en bonde langt fremme på E-linien. I slutspillet havde begge dronningen , modparten desuden fem bønder. Iver havde dertil en springer og seks bønder, hvoraf een var nået frem til E-7. Modparten forsøgte at lave evig skak, men det blev der hurtigt lukket af for og han opgav efter 35 træk.

Resultatet blev 3 –1 til Hadsten. Efter rating skulle det være 2,22 – 1,78 til Hadsten. Silkeborgs 4. hold fik altså mindre det skulle efter rating. Silkeborg 4 har nu 4½ point og er stadigvæk på 8. pladsen.

Næste og sidste holdkamp bliver i Skanderborg tirsdag den 14. marts, hvor vi skal møde Hørning.

Knud Mogens