Silkeborg 2 - Aros, 4½ - 3½

Mandag, 12. februar 2018 08:04 Johnny Rasmussen
Udskriv

I torsdag havde vi besøg af Aros som 2. holdet mødte i mesterrækken. Vi havde et par reserver med (tak til Kim og John) men Aros var også afbudsramt og vi var klare favoritter (5.8 - 2.2). Sådan skulle det desværre ikke gå, men sejren kom dog i hus.

Jack fik en fin stilling i midtspillet og gik over i slutspil med noget der lignede en marginal fordel. Det var sikkert optisk og man enedes om remis.

Peter Poulsen fik noget af en rutchetur. Åbningsfordel gik over i "noget rod" i midtspillet og han gik i slutspil med en bonde mindre. Herfra gik det dog opad igen og han endte med at sætte en studieagtig mat.

David fik også en behagelig stilling efter åbningen. Dette blev konverteret til kvalitetsgevinst og senere et helt point.

Birger gav en bonde i midtspillet men fik ikke helt det planlagte initiativ. Der var dog tilstrækkelige resource til en remis.

Lars Bøgedal gav også en bonde i åbningen. Det så dog ikke videre sundt ud og modstanderen var uden nåde og vandt i fin stil.

Min modstander ofrede en officer for et par centrumbønder. Ukorrekt ifølge Fritz men det var ubehageligt at spille imod. En simpel overseelse kostede sidenhen en kvalitet og selvom jeg forsøgte med diverse fusk var det ikke nok og jeg måtte ned.

Kim spillede derimod godt og var hurtigt færdig da han fik fanget modstanderens dronning. Dejligt med sådan en superreserve!

John fik debut på 2. holdet og kom på tavlen med et halvt point efter en godkendt indsats.

Vi ligger nu på en 5. plads - men mangler så også den udsatte kamp mod VRS.