Flot afslutning i Silkeborg

Mandag, 11. marts 2019 11:28 Johnny Rasmussen
Udskriv

Silkeborg – Evans2, 5½-2½

Johnny byder velkommen og de 8 hold er ved at være klar til søndagens kamp.

Tak til Peter P., Peter M., og Johnny for at stable et rigtig flot afslutningsarrangement på benene.

Som hold havde vi ikke meget at spille for, men flere af holdets spillere ville gerne pynte på deres individuelle score.
Dog ikke Flemming, Peter H., og Torben, der hurtigt tog remis. John og Søren fik nogle gode angrebs stillinger, som de hurtigt og overbevisende vandt.
Lige efter tidkontrollen sluttede Peter K. fred i en klar remis stilling. Tilbage sad Michael og Per. Michael stod længe godt, men måtte til sidst nøjes med remis. Per sled sin modstander op, og hans parti var sidst færdig af samtlige 32 partier.

I oprykningskampen tabte begge opryknings aspiranter. Esbjerg fik smæk og tabte 5½-2½ til Viby. Viby blev nr. 3, men tabte, som de eneste, ingen kampe. Springeren rykkede op, da de kun tabte 4½ - 3½ til skolerne.

Skanderborg2 slog et reservespækket Horsens hold med 6-2, men begge hold rykkede alligevel ud.

Slutstillingen i gruppen er lidt pudsig. 4 tophold og 3 bundhold. Og så er der os. Hel for os selv i et ingenmandsland langt fra top og bund. Vi startede sæsonen svagt, men reddede renommeet med 2 sejre og 2 uafgjorte kampe efter jul. Dermed nåede vi op på en score på 50%. Tak til holdet for sæsonen, og stor tak til vores altid retfærdige formand og kampleder Johnny.

Vi krydser fingre og håber på, at Silkeborg kommune får 3 hold i 2. division til næste år. Kjellerup blev nr. 5 i gruppe 4, og så skal Silkeborg2 lige gøre arbejdet færdig mandag aften i Hornslet. Go for it boys!

/Torben Bødskov
Senest opdateret: Mandag, 11. marts 2019 11:36