Social aften

Tirsdag, 17. januar 2012 07:22 Peter Poulsen
Udskriv

Mandag aften blev endnu en social aften i Silkeborg Skakklub.

Denne gang gennemgik Arne Øland to partier spillet af Bronstein i 1946. Gennemgangen foregik på klubbens nyanskaffede live-bræt og der var stor spørgelyst blandt de fremmødte.

David Ionovich Bronstein (19. februar 1924 - 5. december 2006) var kendt som en førende skakstormester og -skribent. Han var af jødisk oprindelse, født i Bila Tserkva nær Kiev i Ukraine og betegnes som et kreativt geni og som taktikkens mester af eksperter og tilhængere over hele verden, der også fremhæver, at hans spil viser, at skak kan betragtes både som videnskab og kunst. De to partier der blev gennemgået gjorde den kongeindiske åbning attraktiv blandt skakspillere.

Efter partigennemgangen så vi afslutningen af  Preben Sonnes parti fra divisionskampen , mens Johnny sluttede aftenen af med et parti han selv havde spillet.

Efter en vellykket aften forlod vi Lunden omkring kl 22.30.

Næste sociale aften er sat til mandag den 16. februar 2012 kl 19.