Silkeborg – Randers, 7-1

Tirsdag, 19. december 2017 07:46 Johnny Rasmussen
Udskriv

Førsteholdet sluttede året af med en kæmpesejr hjemme mod Randers. Vi havde afbud fra Søren, og fik igen hjælp af formanden.

Først vandt Jens. Derefter vandt Flemming, han var mentalt godt forberedt til partiet mod Aage Olsen. Han vidste, at hans modstander spillede dragevarianten i siciliansk, og at Aage ville tilbyde remis omkring træk 20. Flemming ofrede en bonde og vandt et fint parti. Derefter vandt Michael og undertegnede, jeg fik stor hjælp fra min modstander, der lavede en selvmat i 3. Lige omkring tidkontrollen kom vi foran med 5-0, da Peter H. også vandt. Vores topscorer Peter K. og mr. 100% Johnny spillede herefter remis, og så sluttede dagen med en lektion i slutspil af Per.

Stor interesse for dagens sidste og længste parti. Arne Christiansen mod Per.

Per har en vunden stilling, hvor en af hovedtruslerne er at rykke springeren fra c3 - b1 - a3 - c2 - a1 - xb3 - a5 – for endelig sætte den på c4. Derefter kan b-bonden rykke i mål. Det hele skal kombineres med at kongen står det rigtige sted.
I næste runde skal vi en tur til Rold Skov og møde Skørping!

/Torben Bødskov