Åbyhøj - Silkeborg 2, 4-4

Søndag, 04. november 2018 14:52 Johnny Rasmussen
Udskriv

2. holdet indledte sæsonen i torsdags på udebane mod Åbyhøj. På papiret et lige opgør (4.48 - 3.52), hvor kun den i sidste øjeblik indkaldte reserve, Nicolai, var kraftigt underratet.

Det lod Nicolai sig dog ikke påvirke af idet han vandt - ganske vidst i et omskifteligt parti men slutspilsteknikken fejlede bestemt ikke noget!
Herudover var der fine sejre - efter hård kamp - til David og Per Sønderskov. Kim og Formanden stod for et par halve mens Peter Poulsen, Lars Bøgedal og Niels-Jørgen måtte ned.

I morgen bliver der mulighed for at se på nogen af partierne - selvom de selv set fra sidelinjen så noget hårrejsende ud!
Det er nemlig atter den første mandag i måneden og der er derfor træningsaften - vi starter 19:00.