Divisionsholdet kom godt i gang!

Mandag, 28. oktober 2019 18:32 Johnny Rasmussen
Udskriv

Silkeborg – Randers, 6 - 2

Så er vi i gang igen!

Søndag spillede 2. divisionsholdet hjemme i Lunden mod Randers. Flemming, Torben, og Peter K. spillede nogle rimelig hurtige og korrekte remis partier.
Søren og Peter H. vandt nogle stensikre og flotte partier. Rene, der er tilbage på holdet efter 15 års fravær, sled sin modstander op. En fin comeback sejr! 
Michael kom skidt fra start, og mistede hurtigt en bonde og en kvalitet, men hans modstander blev for forsigtig, og samtidig udnyttede Michael ressourcerne i stillingen optimalt.

Hvid står til gevinst, der truer jo fælt på f7. Steen spillede Dd7. Michael fortsatte med Dh4, og Steen måtte slå tårnet på h3 for at afværge at gå mat i bunden. Herefter vandt vores mand hurtigt! 
Per forsøgte at slide sin modstander op i et langt lige Dronningeslutspil. Men undtagelsesvis mislykkes mission, og han måtte nøjes med remis efter 5 timers kamp.

6-2 er en fin sejr og vi fører gruppen foran Aalborg 1, der slog deres eget 2. hold med 5½-2½. Holstebro slog oprykningsfavoritterne fra Jetsmark med 5-3. Og endelig spillede Kjellerup og Skørping uafgjort 4-4. Om 3 uger skal vi en tur til Pandrup i Vendsyssel, og spille mod Jetsmark.

/Torben Bødskov