Storsejr til 1. holdet over Holstebro!

Søndag, 01. december 2019 19:28 Johnny Rasmussen
Udskriv

Silkeborg - Holstebro, 6 1/2 - 1 1/2

Det blev en rigtig god dag på kontoret for 1. holdet.

Flemming og Peter K. lagde ud med et par sikre remisèr. I de fleste af de øvrige partier, var der reelt spil til et mål. Peter P., der var med istedet for en ferieramt Rene, kiksede efter eget udsagn en gevinst. Til gengæld vandt Per noget, uglerne mente burde være remis. Og da Torben, Søren, Michael, og Peter H. alle vandt deres partier, forholdsvis let - ja så var storsejren en realitet.

Med sejren, er vi kommet tilbage på 1. pladsen.

I næste runde, der spilles midt i januar, skal vi ude møde vores naboer fra Kjellerup, der overraskende ligger sidst. Vi taber imidlertid ofte til netop Kjellerup, så vi skal bestemt være på dupperne, hvis vi skal indlede 2020 med en sejr.

Lige meget hvad, så glæder vi os til kampen.

/Torben Bødskov

Senest opdateret: Søndag, 01. december 2019 19:31