Silkeborg 2 - VRS 1, 4-4

Lørdag, 18. januar 2020 13:59 Johnny Rasmussen
Udskriv

I torsdags spillede 2. holdet mod VRS 1. hold. Resultatet blev 4-4, hvorved vi bevarer andenpladsen i mesterrækken.

Tak til Nikolaj, som var med som reserve igen. Han kom lidt uheldigt ud af åbningen, kæmpede videre, men måtte opgive til sidst. Der var også nederlag til Jack og Jesper som var sidste mand færdig. Jesper kæmpede længe i en tabt stilling, da den ene matchpoint afhang af resltatet og der var pat muligheder, som modstanderen dog var tilstrækkelig opmærksom på.

Peter og Per spillede remis, mens Lars, Birger og undertegnede vandt. Jeg genvandt lidt tro på, at jeg kan spille skak efter en lang stime med dårligt spil og mange tab. Modstanderen havde et stækt angreb mod min kongestilling, men et upræcist træk tillod at jeg kunne ofre en kvalitet og etablere en springer på 6. række, hvorefter jeg havde initiativet resten af partiet. Modstanderen opgav, da mat var uundgåelig.

Næste gang spiller vi på udebane mod Åbyhøj.

/David Glasscock