Silkeborg 4 - VRS 3, 5½ - 2½

Søndag, 09. februar 2020 09:07 Johnny Rasmussen
Udskriv

Den 6. februar mødte Vejlby-Risskovs 3. hold op til kamp mod Silkeborgs 4. hold. Vi er jævnbyrdig i rating. I den første kamp vandt Silkeborg 7½ – ½, men så flot blev resultatet ikke i den anden kamp.Anvend

Steen Konradsen kom godt i gang og førte med to bønder. Der var rippet op modpartens dronningefløj. Desværre glemte Steen i kampens hede sin løber som modpartens dronning tog. Derefter blev det “op ad bakke” for Steen. I slutkampen havde Steen kongen og seks bønder, modparten havde kongen, fire bønder og en løber. Steen, som håbede på en remis, kunne ikke forhindre at modparten tog hans bønder een for een. Efter 50 træk valgte Steen at opgive.

Paul R. Cook fik også et godt spil i gang. Efterhånden førte han med en officer. I slutspillet havde begge parter fem bønder som stod over for hinanden, desuden hvert et tårn samt en løber til Paul. Takket være den ekstra officer fik Paul taget bonden på E-linien. Det gav ham en fribonde som modparten ikke kunne stoppe uden at ofre tårnet. Efter 45 træk havde Paul sejren hjemme.

Jørn H. Andreasen spillede længe en lige kamp. Jørn rokerede kort, modparten rokerede langt. Det gav ganske naturligt et livligt spil mod hinandens konger. I slutspillet havde begge fem bønder og Jørn to tårne medens modparten havde et tårn, en løber og en springer. Jørn fik slået sig igennem modparten kongestilling og begyndte at gå på rov. Desværre fik Jørn placeret sit ene tårn sådan at modparten med sin springer kunne skakke kongen med udsigt til et gratis tårn. Jørn opgav naturligvis efter 35 træk.

Flemming H. Jepsen havde et meget livligt spil med hurtige afbytninger. I slutspillet havde begge dronningen, tårnene, seks bønder, en løber til Flemming samt en springer til modparten. Springeren blev truet med f-bonden. Modparten svarede igen med at true løberen med g-bonden!!  Begge officerer blev slået og Flemmings tårn tog bonden på f-linien. Modparten dronning kom frem på g-linien for true det udækkede tårn. Men tårnet gik dækket ind på g-linien foran dronningen som dækkede for kongen. Efter blot 26 træk fik Flemming sejren hjem.

Undertegnede og modparten havde ikke noget hurtigt spil. Vi nærmest lurepassede på hinanden. Det kunne ikke blive ved at gå og vi fik også efterhånden gang i spillet. I slutspillet havde vi dronningen, tårnene og tre bønder. Vi kunne bytte tårnene af og derefter jagte hinandens konge med dronningen, eller tage remis efter 43 træk. vi blev enige om det sidste.

Iver Liin blev sidst færdig med mere end 60 træk. Iver måtte betale noget dyrt for at tage en randbonde. Til gengæld fik han sine kongebønder rykket helt frem til modpartens kongestilling. Iver havde dronningen og en løber. Modparten havde begge tårne og en spinger samt en fribonde. Det ene tårn måtte blive på baglinien for at undgå en mat og springeren måtte blive for at dække g7. Modparten mistede sit andet tårn til løberen ved et dårligt træk og så kunne fribonden ikke komme ned for løberen. Modparten valgte at flytte springeren for at hjælpe bonden. Nu kunne Ivers dronning gøre mat. En lidt heldig sejr, men det tæller jo også.

Niels Chr. Munch fik hurtigt overtaget i spillet. Modparten rykkede kongebønderne frem for at jage en løber væk. Det gjorde det muligt for Niels dronning og springer at tage kongebønderne inden modparten fik forsvaret på plads. Efter blot 24 træk blev modpartens konge gjort mat af Niels dronning og springer.

Henrik Wang-Holm Fik ingen modstander. Det er anden gang at Vejlby-Risskov ikke kunnne stille med fuldt hold. Silkeborgs 4. hold får naturligvis et point alligevel.

Resultatet 5½ - 2½ til Silkeborgs 4. hold. Efter rating skulle det være 3,48 – 3,52. En rigtig god sejr til os. Vi har 3. pladsen i B-rækken med 16½ point – ½ point efter Skanderborgs 4. hold.

Næste holdkamp bliver den 27. februar hvor vi skal møde Skanderborgs 4. hold.

/Knud Mogens