Åbyhøj - Silkeborg 2, 3½ - 4½

Søndag, 09. februar 2020 15:55 Johnny Rasmussen
Udskriv

I torsdags spillede andet holdet deres første udekamp i denne sæson, hvor vi var på besøg hos Åbyhøj. Vi kom hjem med en smal sejr på 4,5 - 3,5, præcis som forventet ifølge ratingtallene.

Peter Poulsen blev hurtigt færdig. Som så ofte er tilfældet gik han meget aggresivt til værks, og allerede inden 20 træk havde han ødelagt modstanderens kongestilling og truede med mat, hvorved første point kom i hus.

Der var også en flot sejr til Jack på første bræt. Han dominerede brættet gennem det meste af partiet med to tårne samt dronning i en åben d-linje.

Tak til Nikolaj, som igen var med som reserve. Han fik desværre en ret passiv stilling og begrænset bevægelsesrum og måtte opgive til sidst. Vi andre (Per, David, Jesper, John og Birger) spillede remis.

Vi ligger lunt på anden pladsen med 3,5 point ned til VRS 1. Vi er dog hele 9 point efter Skanderborg 2, som vi besøger i næste runde.

/David Glasscock