Ingen oprykning til førsteholdet. Aalborg1 – Silkeborg, 4-4

Mandag, 09. marts 2020 16:05 Johnny Rasmussen
Udskriv

Øv vores plan med at vinde 5½-2½ gik ikke, men undervejs i kampen havde vi faktisk flere gode muligheder for at sætte den nødvendige storsejr sammen, men det blev ved - lige ved og næsten.

Per K. og Peter H vandt. Per S. der var med i stedet for Michael spillede remis. Det samme gjorde Peter K., Søren og Flemming. Sidstnævnte for 7 gang i år. Torben og Rene tabte.

Vores holdkaptajn Peter Haarup spillede en super god sæson og blev vores topscore med 5½ point i de 7 kampe, og han må nok belave sig på at rykke lidt op på holdet til næste år.

I øvrigt var der indkaldt forstærkning til flere af holdene, der var involveret i nedrykningsslaget. Holstebro stillede således med Stormester Peter Heine Nielsen på 1. bræt. Jetsmark, der i flere kampe næsten ikke har kunnet stille hold, gravede pludselig et monster stærkt hold op. Det hele endte med at Kjellerup og Holstebro rykkede ned.

Jeg har allerede kigget lidt på hvordan grupperne kunne blive til næste år. Jeg vil tro at vi fortsat skal spille i gruppe 4. Aalborg1 bliver erstattet af Skive1, der rykkede ned fra 1. division. I 9. Hovedkreds bliver Kjellerup erstattet af Skive2 og i 7. Hovedkreds bliver Holstebro erstattet af Aars eller Aalborg3.

Og lige en stor tak til de gode venner fra Aalborg, der sørgede for at hele holdet fik rabatkuponer til vores afslutningsmiddag på det Italiensk spisested Dalle Valle.

/Torben Bødskov