Syddjurs 2 - Silkeborg 3, 3½ - 4½

Tirsdag, 10. marts 2020 17:01 Johnny Rasmussen
Udskriv

I går var det tid til sæsonens sidste opgør for 3. holdet. Opgaven var Syddjurs 2 - et på papiret helt lige opgør (3.93 - 4.07) hvilket vi levede op til med en sejr på 4½ - 3½.

På topbrættet var der sæsondebut til Poul-Erik, der desværre måtte ned i et ellers spændende parti.
Jeg måtte ligeledes bide i græsset efter et omskifteligt parti, hvor jeg efter en dårlig åbning vandt en kvalitet for en bonde for blot til sidst at blive overløbet af fremrullende centrumbønder.

Mere held (og dygtighed) havde Kim, Artem og Peter Steentoft der alle vandt.
Søren Westergaard, Stig Holten og Carsten fik alle remis.

Stig Holten blev topscorer med 4 point af 6 mulige. Også superreserven Artem gjorde det godt med 3 af 4.

Samlet endte vi på en rimelig isoleret 4. plads (findes det?) med 4 point op til nr. 3 og 3½ point ned til nr. 2.
Randers 2 og SK 1968 4 tog sig af de to oprykningspladser.