Sikker sejr til førsteholdet!

Mandag, 26. oktober 2020 16:37 Johnny Rasmussen
Udskriv

Skørping – Silkeborg, 2½-5½

Dagen før de nye skrappe corona restriktioner trådte i kraft indledte vi sæsonen med en udekamp mod Skørping. Vi var relativt store favoritter, og det blev da også til en ret sikker sejr på 5½-2½, over det meget sympatiske hjemmehold.

På 1. holdet stiller vi op i rating orden, og i år er der blevet byttet godt rundt på pladserne, i forhold til sidste sæson. Per S. er nu fast mand på holdet. Han har tidligere med stor succes været med som reserve. I første runde havde han dog meldt afbud.

Vores sejr burde nok have være 1½-2 point større.

Per K. satte et tårn i slag i en gunstig stilling og tabte. Flemming og Søren missede nogle gode stillinger og måtte nøjes med remis, mens Rene spillede en mere regulær remis. Til gengæld vandt Peter H., Torben, og Michael sikkert på bræt 6 til 8, og her var vores større bredde udslagsgivende. Sidste mand til at køre sejren hjem var Peter K., der sikkert vandt et gunstigt slutspil.

Næste gang skulle vi efter planen have spillet topkamp mod Randers, men den kamp bliver sikkert udsat, og måske var sæsonens første kamp også den sidste. Men vi får ser hvad fremtiden byder.

De bedste hilsner til alle i skakklubben fra 
Torben Bødskov