Selvfølgelig var vi rykket op inden søndagens sidste runde der blev spillet i Skive. Men det er altid rart når det er matematisk sikkert. Skive 1 skulle lige smide 1 point - eller også skulle vi vinde 1 point.
Efter en halv times spil lavede Pers modstander en kæmpe fejl der kostede et tårn og han opgav straks. Oprykningen var hermed allerede sikret. Det tændte resten af holdet i en grad der sjældent er set. Vi førte 4-0 efter 4 timer efter sejre til Michael, Søren og undertegnede.
I de sidste 4 partier lignede det 3½ eller måske 4 point mere til os. Flemming og Peter K. vandt og bragte os foran 6-0. Rene måtte nøjes med remis og tilbage sad Peter H., han stod lidt i underkanten, men han fik med præcise forsvarstræk fightet sig til en remis.
Nå men en 7-1 sejr i sidste runde er vel heller ikke så dårligt, det blev i hvert tilfælde fejret på behørig vis på en Italiensk restaurant, hvor en glad Michael gav sambuca til holdet