referater

SSK 2
Referat fra kampene:

3 runde. SSK II - Hinnerup I = 8 – 0 (Af:Kim Kristensen).

Efter sidste rundes katastrofale nederlag var der tid til lidt selvransagelse. Vi havde fået Strange klarmeldt igen efter sin ”skade” først på ugen, mens vi lod Torben sidde over, da han skulle forberede sig til en gang tømmermænd som afslutning på sit fagforenings-(kursus?). På forhånd frygtede vi det værste da vi samlet set havde underpræsteret over hele sæsonen, og vores succeskriterium var minimum 5 ½ - 2 ½ sejr. Dette dels for at komme over stregen, og dels for ikke at gøre det urealistisk svært for os i sidste runde.

At sejren blev på imponerende 8-0 skyldtes primært, at Hinnerup stillede op i en endog noget svækket udgave, med afbud fra bl.a. deres 4 øverste brædder, hvilket gav os en forventet score på 6-2?. Men samtidig skal gutterne have, at det hele point blev forfulgt over hele linien, selvom flere af os, til Hinnerup holdets store ros, havde mere end svært ved at fuldbyrde triumfen.

1. Jørgen Niemann – Jack.
Jack tilbage på bræt 1, og denne gang i en Italiener. Han kom med sort (som sædvanlig ?) igen lidt presset ud af åbningen og fik pådraget sig en minus- og et sæt isolerede dobbeltbønder. Jack lagde dog hele tiden et rimeligt tryk på så JN skulle træde meget varsomt, og klapperslangen slog da også til ved først givne lejlighed. Jack lagde yderligere op til kvalitetsoffer, som dog ikke blev modtaget, da der måske i horisonten tegnede sig et matbillede. Trods lidt slinger i valsen det hele point.

2. Kasper – Villy Knop.
Her havde vi det, om ikke sværere, så dog meget sværere ved at få det hele point. Man var vel helt frem til træk 50, ikke for alvor over remisgrænsen i en meget fastlåst stilling. Der tegnede sig dog til sidst en åbning, da 1 sæt springere blev byttet af, og slutspillet med totalt død løber mod Kaspers lystigt omkring hoppende springer og 2 x 6 bønder. Dette gav mulighed for fribonde, og trussel mod et par modstanderbønder, så til sidst det hele point.

3. Hans Mikkelsen – Matzen.
Matzen var kommet noget i modvind, og stod længe dårligt, og hængte kun på med det yderste af neglene. Han førte dog med 1 bonde, men oppe mod flere mattrusler og trusler om evig skak, skulle der trædes meget varsomt. Det hele var hokus pokus dog forbi da Hans satte dronningen direkte i slag.

4. Kim – Erik Mølgaard.
Jeg selv i en garanteret ikke kurant spansk opstilling, fik mere og mere forspring i udviklingen, og trods ikke helt korrekt spil var fordelen dog hele vejen igennem til det hele point. Et tåbeligt slag af bonde fangede en løber, og selv om der blev spillet videre skulle modstanderen nok have kastet håndklædet straks.

5. Johnny – Jørgen Lysholm.
Også Johnnys sejr var meget stilren. Efter åbningen hvor alt så rimeligt balanceret ud, begyndte han langsomt at føre også officererne fremad på banen. 3 små kinesere blev erobret, og dette gav et mega - suverænt bondecentrum, som uden problemer blev ført i land til det hele point.

6. Strange – Gunnar Hansen.
Strange kom måske lidt tvivlsomt fra åbningen, men modstanderen gik dog herefter noget i stå. Dette fik langsomt vendt partiet, og jeg så ikke lige hvordan Strange vandt en kvalitet, men måske havde Gunnar set syner omkring en evig skak, som kun udmyntede sig i et par vundne bønder. Disse blev dog langsomt vundet tilbage hvorefter det kun var et spørgsmål om tid før sejren blev kørt hjem. Ifølge Strange gav han dog modstanderen et par chancer for modspil, men de blev dog heldigvis ikke fundet.

7. Sandor Helle – Karsten.
Her var der mere fart over feltet fra Karsten end længe set, og truslerne gik direkte mod hvid konge. Paraderne kostede et par bønder + senere en officer, og da tårn konge til sidst blev gaflet, kom overgivelsen som snildt kunne være givet længe før.

8. Anton – Anton Koudal.
Anton har synligvis fået mere selvtillid, og trods et balanceret parti frem til slutspillet. Han fik i overgangen hertil vundet en bonde, men det ville dog trods dette blive meget svært at få denne ført hjem til sejr. Et remis tilbud blev afslået, men dog kortvarigt overvejet. Lidt træktvang gav til sidst Anton mulighed for at snuppe atter en bonde hvorefter det var helt slut for Hinnerup. Anton var bagefter endog meget glad for han ikke havde taget imod remis, da han så ville have ødelagt vores smukke plankeværk der gik hele vejen rundt.

Med denne sejr har vi nu 3 ½ point ned til stregen og Randers, og trods forventelig hårdere modstand i sidste runde får Randers det helt sikkert ikke nemmere, så det vil være den helt store katastrofe hvis vi ikke bliver i A-rækken.

6. runde. SkolerneIII - SSKII : 6½ - 1½ (Af:Kim Kristensen).

En gennemgående sort runde hvor vi gjorde det unødvendigt svært for os selv i bundstriden. Mega-primært da vi selv blev kørt totalt over med kun 1 ½ point, og sekundært fordi de øvrige bundhold gjorde det godt og dermed julrede længere fra os.

Ved halvleg stod vi ellers ifølge egen ringe og hurtige bedømmelse til måske 5 point og i aller uhyggeligste og gunstigste fald til 6 point!!, men desværre hoppede kæden af, og vi foretog os det helt store stunt.

1) Torben havde i dagens anledning forstærket os på bræt 1. Han havde desværre ikke en af sine bedste dage, og selv om han kom rimeligt fra start blev han hurtigt presset tilbage, og stod meget passivt resten af matchen. Det blev ikke bedre frem mod afslutningen, men han havde heldigvis paraderne oppe, og selv om han virkede groggy et par gange, fik modstanderen trods et par gode muligheder aldrig sat det afgørende stød ind. Huggeblokken bestod sin prøve, og til sidst var alt blokeret, og derfor remis.

2) Jack på bræt 2 blev i en spanier overrasket efter åbningen, og han fik aldrig mulighed for hverken Marshall, Traxler eller andet spændende, så han måtte indfinde sig med en lidt passivt stilling, og også her uden egentlige chancer for modstød. Men han fik dog også et halvt point, da modstanderen trods terrænfordel og friere officersspil aldrig fandt en vej igennem forsvaret.

3) Kasper kom, som sædvanlig vil jeg sige, godt fra start, og stod længe i overkanten med et par gode centrumsbønder, men som officererne blev byttet af, blev disse bønder umulige at holde understøttet, og da de faldt var det kun et spørgsmål om tid, før det skulle gå galt.

4) Peter Matzen, synes jeg også længe stod godt, selv om han ikke selv mente det. Desværre bukkede han, ifølge ham selv, fælt så desværre også her et rundt 0.

5) Jeg selv fik desværre heller ikke det bedste ud af de hvide brikker. Jeg stod dog fornuftigt til langt ind i midtspillet, men skulle set i bakspejlet ikke have gået efter det hele point. I hvert fald ikke efter den plan, jeg forsøgte at komme igennem med. Et noget unøjagtigt tårntræk, vendte det hele fra aktivt til passivt spil, men at det ligefrem skulle tabe overraskede mig dog trods alt. Jeg skulle, da jeg stod på toppen af stillingen, have tilbudt remis, hvilket nok ville være blevet modtaget, men som bundproppen i denne division, skal der nogle gevinster til for at komme over stregen.

6) Johnny stod efter åbningen lidt klemt, i sin sædvanlige kongefianchetti af en eller anden art, men dette skal man vel gøre i denne åbning, afventende et fremstød på kongefløjen. Dette fik han dog desværre aldrig sat ind, så stillingen blev værre og værre, og til sidst stod han over for flere mattrusler som der frit kunne vælges i blandt, så også her et nul.

7) Karsten på bræt 7 kom godt fra start, og selv om han kom en bonde bag ud, kunne denne ved korrekt spil være vundet tilbage, med et endog meget aktivt tårnspil til følge. Han gik desværre galt i byen, og fremrykkende bønder kunne ikke holdes til sidst, med et nederlag til følge.

8) Anton Krogh var vel vores eneste positive oplevelse, selv om det kun blev til et halvt point. Han har i øjeblikket ikke den største selvtillid, qua primært en sølle start på klubmesterskabet. Dette medførte, at han trods en endog rigtig god stilling, lidt modvilligt accepterede modstanderens remisforslag. Han kom jo så trods alt på tavlen, og mon ikke det nu er tid til lidt fremgang igen.

Med dette som status kan man ved at studere den aktuelle stilling konstatere, at vi med + 3 point i vores udsatte kamp mod Hinnerup, bringer os a point med disse og forbi Randers. Herefter skal vi, i sidste runde, ”bare” have ligeså mange point Hinnerup, hvilket afhængig af resultatet fra Randers burde være nok til atter en sæson i A-rækken.

4. runde: SSK II - Randers II = 5½ - 2½ (Af:Kim Kristensen).

Endelig begynder der at ske noget og vi får afviklet nogle kampe og indhentet noget af restancen både mhs. spillede kampe og point. Igen var der blevet indkaldt nødvendig assistance fra reservestaben. Jeg vurderede det som noget vanskeligt at køre den nødvendige og krævede klare sejr hjem med normalopstillingen de vi ville have en forventet score på 2,33, mens vi med forstærkningerne Torben Bødskov og Steen Nielsen, samt et par svækkelser fra Randers, nåede op på en forventet score på 4,82. Randers er et af de hold, sammen med Hinnerup, som vi stadig mangler at møde, vi skal hænge vores hat på i kampen for at undgå nedrykning.

Det var trods alvoren ikke lige den bedste start vi fik, da der efter 10 min. spil pludselig sagde plinge-ling-ling, og minsandten om det ikke var en mobil der ringede. Selv om jeg ikke lige af en eller anden grund umiddelbart” hørte den, var der nok Randers folk der gjorde det, og reglerne er skærpede og står ikke til diskussion, så Strange måtte gå den tunge gang ud af spillelokalet med et rundt nul. (Alle SSK medlemmer bør lige læse dette afsnit en gang mere)

Så til kampen.

1. Bræt et havde vi påklædt Torben med, og med hans sædvanlige CaroCann så det for udenforstående endog noget presset ud for os, men Torben har jo spillet dette mere end ofte, og troede på stillingen hele vejen igennem. Han indrømmede dog at han aldrig nåede over remisgrænsen før til sidst, da det ellers burde være dødt remis, men han vandt på én af modstanderen grov fejl, som straks afstedkom overgivelse.

2. Jack var nu degraderet til 2’et bræt, men var så til gengæld igen rorgænger for sine elskede hvide brikker. Også her en CaroCann, og Jacks sædvanligvis aggressive stil med hans yndlings svar mod CaroCann c4 og straks c5, gav ham et godt og aktivt spil, hvor han længe stod til gevinst og sikkert førte hjem. Jeg spiller selv CaroCann så jeg vil gå hjem og special studere denne variant, så jeg er forberedt til vores kommende møde i vores koordinerede turnering.

3. Steen Nielsen på bræt 3, og den 3’die CaroCann i træk var mere sikkert ført hjem end de første 2. Da han først fik åbnet op i de rigtige linier, efter den sædvanligvis lidt lukkede åbning, var der ingen slinger i valsen. Hans officerer kom over på den rigtige side af modstanderens fremrykkede bønder og så skulle det gå galt for denne.

4. Endelig Kasper som igen, igen vel allerede efter åbningen stod til gevinst. Modstanderen fik aldrig mulighed for at rokere, og med en dronning der passivt stod og så til, var det kun et spørgsmål om tid før der måtte gå hul på bylden. Kasper brugte godt nok forholdsvis lang tid på at finde gevinsten, men man kommer altså bare længst ved fuldstændig at udelukke modstanderen fra kontrastød frem for at forcere stillingen, så atter en gang godt gået og nok en gang helt til slutningen af partiet.

5. Jeg selv fik ikke mulighed for at spille CaroCann da min modstander valgte d4, men var derimod oppe mod en dronninggambit. Efter cxd5 og cxd5, var modstanderens sortfeltede løber lukket inde, og den stod vel nærmest i vejen det næste lange stykke tid. Da jeg fik mulighed for vinde en bonde og fik doblet tårnene op i C-linien, stod jeg dejligt suverænt. Ved de hurtige efteranalyser med mig mod 2 Randers spillere, forsøgte man dog hårdnakket at påvise remis ved korrekt spil, men lad os nu lige spørge Hr Fritz, han skulle efter sigende have forstand på sådanne positionelle forviklinger. Jeg var igen hurtigst færdig, bortset fra Strange, så måske er jeg i storform før klubturneringen ? Onde tunger påstår dog at jeg ikke har været i form siden 1989 !!

6. Til Johnny på bræt 5, som jeg syntes stod udmærket efter åbningen. Han fik ødelagt modstanderens rokade, godt nok for et par svækkede bønder, men spillet viste at det nok ikke var så godt alligevel, for det gik langsomt ned ad bakke, og partiet stod i forsvarets tegn for ham, men desværre her vores eneste tabsparti på rigtig måde.

7. Strange tabte hurtigt.

8. Endelig Karsten som for en gangs skyld kun var moderat underated og straks gik det bedre, resultatmæssigt i hvert fald. Han stod noget træls til ind i slutspillet, men en springer gaffel mod bonde og løber, vandt en tabt bonde tilbage, og fra at skulle undgå tab, var der måske ligefrem gevinstmuligheder, men remis som det blev til, var nok det der kunne drives ud af stillingen.

Nu nærmer vi os de øvrige bundhold og med den kampvilje der pt ligger for dagen, er det endda ikke længere utænkeligt at SSK også næste år har et A-række hold.

5. runde: VIBY II – SSK II = 4½ - 3½ (Af:Kim Kristensen).

Efter et par aflyste kampe skulle vi endelig i gang igen med holdskakken, og så endda mod det ratingmæssigt stærkeste hold i rækken. Efter vores forsmædelige nederlag til VIBY III, havde jeg fundet det nødvendigt at indkalde et par forstærkninger, nemlig i form af Steen Nielsen og Peter Matzen. Vores forventede score steg godt nok med 57 % fra 1,63 til 2,56, men forventningerne om et godt resultat var, uden at forklejne nogen, vokset med en hel del mere.

1. På bræt et som sædvanlig Jack, og trods hvid var han knap så optimistisk som han plejer. Vi forsøgte på forhånd at finde en undskyldning for et evt., men dog rimeligt usandsynlig tab, og blev enige om at en større forkølelse måtte kunne retfærdiggøre det utænkelige. Modstanderen tillod desværre ikke Jack at ofre i åbningen og med blokeret centrum, ærgrede han sig hovedrystende igennem hele partiet over lang rokade, som bragte kongen i direkte fare mod et større stormløb, som han brugte resten af partiet på at afværge. Jack var snøret sammen som en anden medisterpølse, men han fik dog heldigvis prikket hul på tarmen, så bytte, bytte købmand, og måske var remisen hjemme hvis der var længere betænkningstid. Desværre ikke, så for Jack og os andre et pludseligt overraskende vingefald og et stk. bolle til natmad. Er der andre der har oplevet, at lige præcis når man tror man har reddet stormen af, går det galt ?

2. Steen Nielsen havde forstærket os på bræt 2, og var meget optimistisk efter åbningen, hvor han med et umiddelbart stærkt bondeoffer stod endog meget aktivt. Desværre fandt han ikke en vindende fortsættelse, så efter de fleste brikker var byttet af, uden Steen vandt materialet tilbage, kom man ud i et slutspil hvor modstanderen med to forbundne fribønder mod 1, ved korrekt spil burde have vundet. Denne var dog kommet i tidnød, og lettet over at have overstået Steens pres, blev tilbudet accepteret.

3. Kasper havde også det aktive spil, hvilket for holdskak er blevet meget normalt for ham. Her formåede han dog heldigvis modsat de første par runder, at føre en vunden stilling til et vundet parti. Der var måske lidt slinger i valsen ved gevinstføringen, men et godt kvalitetsoffer som gav 6 bønder og løber mod 2 bønder og tårn skal være rigelig kompensation. De 3 af dem blev dog ofret/tabt tilbage men en langt fremrykket fribonde som Peter Grove var tvunget til at ofre tårnet mod, gav Kasper et sikkert point i et endog meget interessant parti. (synes jeg, så måske kunne Kasper gøre klubbens medlemmer den tjeneste at offentliggøre partiet.)

4. Peter Matzen var vores næste reserve, og også her et ½ point, som kom efter et lukket spil hvor de få angrebspunkter var blokeret af et par ”bovlamme” springere. Peter stod positionelt nok i overkantet, men det var dog så hårfint at partiet ikke kunne ende andet end remis. Der skulle som et minimum ofres et tårn, men da udbyttet heraf uden tvivl kunne gå begge veje, enedes man om remis.

5. Ham selv, der fornuftigt nok var degraderet til bræt 5, havde en endog meget let aften. Jeg brugte dog åbningen, eller skal jeg sige hele partiet til svedende at kigge efter spøgelser, som ingen i hele Viby skakklub heldigvis kunne finde. Spøgelset bestod, fortalte modstanderen mig bagefter, i en i træk 5 afbyttet løber !!, så der var ikke 20 træk men kun sølle 14 træk til skafottet, og med et samlet tidsforbrug på ¾ time, blev det en noget lang aften, for mig.

6. På bræt 6 fandt vi Johnny, som med sort hurtigt fik rimeligt blokeret de fleste angrebspunkter, og trods modstanderen vel havde de potentielt fleste at gå efter, tilbød denne remis og vel rimeligt forståeligt modtog Johnny, før partiet for alvor kom i gang.

7. Strange var som de fleste af os voldsomt underrated, han kom fornuftigt fra åbningen men et par små unøjagtigheder voksede sig lige pludselig endog meget store. Først tab af kvalitet og kort efter en officer. Den eneste udvej herpå fandt Strange dog, nemlig ved at finde håndklædet frem, da han alligevel var efterladt helt nøgen i manegen.

8. Til sidst Karsten som med sort straks fra åbningen af blev presset godt og grundigt i bund. Hans egne blokerede bønder havde blokeret for hans officerer, så da modstanderen havde nemt ved at føre resurser til kongeangreb og Karsten ikke havde mulighed for tilførsel til forsvar, var der linet op i skydeteltet. Umiddelbart var der mange matvarianter, hvor vi i analysen kun fik efterprøvet et par stykker af dem.

Man lærer mest af sine tabspartier, da disse kommer af egne fejl, som man jo lærer mest af ! og selv mindre efteranalyser formår en til at huske disse stillinger og måden de fremkom på, og dette medvirker til at man har nemmere ved at undgå disse i fremtiden. Man skal ikke være bange for sin modstander, selv ikke trods stor ratingforskel, men selvfølgelig have respekt, og en aktiv stilling giver klart større chancer for at overraske, mens klart dominerede stillinger ”næsten” vinder sig selv, uden chance for modspil. Dette kan jeg sige af egen erfaring da jeg har været i mesterlære hos Steen Andersen, hvor jeg selv var udsat for en total sammensnøring. Endvidere vil en højere rated modstander oftest føle sig tvunget til at forcere, overforcere, hvorved der også nogle gange falder et sig et halvt eller helt point ind på kontoen. [100% enig! - SSA.]

Alt i alt en fuldt ud anerkendt præstation, som giver forhåbning om, at vi kan redde os i A-rækken. Dette på trods af at den er blevet kraftigt stærkere end tidligere år, da de hidtil 2 A-rækker er slået sammen til en.

På torsdag er der dog en ny kamp for os, og vi vil udnytte formkurven til at skaffe os de første matchpoint.

1. runde: SK68V-SSKII = 7-1. (Af Kim Kristensen)
1'ste runde i �rets holdskak for A-holdet stod mod SK 1968 V, og p� forh�nd vidste vi det ville blive en endog meget sv�r f�rstekamp. Vi er blevet en del �reladet de sidste par �r, og som det kan ses af de forventede scorer var vi underdogs p� samlige br�tter. Vi kunne dog desv�rre ikke leve op til vores totalt forventede score, og dette skyldes prim�rt at nok is�r de nederste br�tter mangler det h�r p� brystet, som man forventeligt kun f�r ved at m�de st�rkere spillere end en selv. Spiller man kun mod lavere ratede eller modstandere med samme ratingtal som en selv, bliver man ikke altid straffet for selv mindre direkte fejl, mens man mod (klart) h�jere ratede modstandere oftest vil blive afg�rende straffet for selv mindre un�jagtigheder, og det er denne skarphed og erfaring som det er afg�rende n�dvendigt at tilegne sig, for at spille mere helst�bte partier p� et h�jere niveau, og for at lave kvantespring p� ratinglisten.
Jack spillede rimeligt solidt, men var presset i b�de �bningen og f�rst i midtspillet, mod en modstander han vandt over sidste �r, men et overset bondetab efter en combi af Torben Stephensen vendte m�rkv�rdigvis partiet, Jack kom i teten og stod resten af partiet med initiativet, men tidsmangel gjorde det sv�rt at finde den n�jagtige plan, s� man blev enige om remis.
Kasper stod kanon efter �bningen og havde fuldst�ndig krammet p� Johnny Larsen hvis brikker stod fuldst�ndig splittet. Denne er dog if�lge p�lidelig kilde en endog rigtig god fusker, har selv oplevet det, s� da Kaspers skarphed blev mindre og mindre som partiet skred frem udlignedes partiet for hver afbytning . En fejl af Kasper lige efter tidn�den bet�d desv�rre et 0 til os; men vi havde her som det eneste sted klart fortjent det hele point.
Jeg selv spillede et endog meget trist og uhyggeligt symetrisk parti som derfor hurtigt endte remis.
Der var s� anderledes mere knald p� vores �rede formand, som stod til tyk tab igennem det meste af partiet. Serveesset blev dog p� det skammeligste misbrugt af Gert Larsen i form af et ufatteligt d�rligt t�rnoffer, s� minimum en udligning, men desv�rre n�ede Johnny ikke at trykke p� uret det splitsekund f�r der kunne have givet et sidste og afg�rende s�t, s� ogs� her en rund tennisbold til os.
Ogs� Karsten var kommet under gevaldigt pres, fik aldrig rokeret, og med hengemt t�rn og ikke f�rdigudviklede officerer blev der i centrum lagt et alt for stort pres p� kongen, som forsvarer af de ubehj�lpsomme sm�folk, s� denne m�tte til sidst vandre den tunge gang til skafottet.
Kurt Nielsen kom rimeligt fra fra starten, stod nok en smule presset, men lige f�r den store befrielse, fik han desv�rre byttet om p� to tr�k, som straks v�ltede hele l�sset.
Anton var ligeledes godt med l�nge, her s� jeg dog ikke lige afg�relsen, der m� v�re kommet meget pludseligt.
Nenad tabte desv�rre ogs�, han spillede som s�dvanlig friskt til, men en fejlberegning hvor han havde h�bet p� at gafle en officer, kostede desv�rre en i stedet for s� ogs� her 0 point. bedre held n�ste gang, men hvert parti vil bringe den mere erfaring, som forh�bentlig vil bringe os nogle flere point.