SSK 2
Referat fra kampene:

6. runde: Skanderborg II - SSK II = 3 - 5. (Af Kim Kristensen)

Topkamp i A-rækken.

Ikke siden sidst har vi haft så store chancer for at vinde A-rækken og her er sidst måske 15-20 år siden. Optakten var ikke den bedste, da det var endog meget svært at stille hold. Det lykkedes mig dog også desværre kun at finde 7 mand og sætte os under pres før kampen v ar startet.
Torben og jeg kørte med Jack til Skanderborg, og på vej hertil ville han lige minde os om vigtigheden af kampen, og slyngede koldhøne ud, at her kørte der 3 sikre point. Selvtillid har knægten jo altid haft nok af, men hos Torben og jeg fik udmeldingen fimrehårene til at vibrere en kende. Måske jo nok især fordi vi skulle køre med ham tilbage, så gud nåde og trøste ham der ikke levede op til forventningerne. Vi spillede desværre begge langt under vanlig standard; mente vi selv i hvert fald, men jeg tror lige jeg vil høre Jack, om det måske bare var almindelig standard. Han brød sig i hvert fald slet ikke om den måde hvorpå vi behandlede de hvide brikker, og til lejligheden gav vi ham helt ret i den betragtning.
Torben forsøgte sig med sin yndede g3, Lg2, Sf6 variant og kom også godt nok fra åbningen. Noget gik dog galt da centrumsbønderne skulle puffes frem, og især en af dem kom lovligt langt frem, og da det var uden mulighed for følgeskab, begyndte opbygningen at knurre voldsomt i fugerne.  Niels Christians kontrastød var noget bedre timede, og der kunne snart høstes en bonde, og siden en mere. Gode råd var efterhånden dyre. Et tårnoffer gav umiddelbart lidt modspil, men nok mest pga. den begyndende tidnød. Desværre for Niels Chr. mundede det ud i en rablende tidnød, og da vingerne faldt var der foretaget 45 træk, hvoraf denne havde haft flere muligheder for både officersgevinst og mattrusler. Da rekonstruktionen var færdig var Niels Chr. dog stadig tilfreds med forløbet, men  - pling –  Lg5 betyder jo gaffel på konge og dronning, og så kan det nok være ansigtsudtrykket ændrede sig. Torben førte ham med bøjet hoved langsomt til skafottet.
Jeg selv havde heller ikke styr på noget, eller i hvert fald ikke det hele. Lige før jeg indså dette ville mit næste træk have været bondefremstød mod kongen, men desværre indskød Peter Wheadon bonde c6 – c5, så øhh ---  hvad sker der egentlig her. Det koster da vist en officer ---? Nej hvis nu væk med springeren så ----, nej dudder ikke så ryger den anden løber jo, føj for den lede, så må bonden jo lade livet, men føj for en stilling der vil opstå.  Nede med bonde med ret til flere, kanonspringer, og generelt frit spil og overlegen stilling til Peter, ville nok have fået bedre spillere til at opgive her; men jeg skulle jo køre med Jack hjem, så det kunne ikke komme på tale.
Min tidnød reddede mig vel !!, idet jeg først kom op i kadence, droppede alle tanker om forsvar og gik til angreb med mine hypheste.
Peter derimod brugte stadig lang tid på at gå efter bolden og ikke manden, og han skulle jo vinde; men trods flere høstede bønder, og sågar et ikke tabt men ”ofret” tårn, var mine mattrusler noget synligere. Med 4 sek. tilbage på hans ur havde mine springere hjulpet hinanden til matsætningen, så pyh ha.
Jack spillede selv et stille og roligt sort parti, hvor trækkene lidt spillede sig selv. Dette gav langsomt et mindre overtag mod en lidt uambitiøst spillende Morten Rasmussen, der ikke tillod nogen form for ofre eller nogen art af forviklinger, hvilket ærgrede Jack en hel del. Men et point er et point, og dette hjemførte et bedre tårn og løber sikkert mod dårlig tårn og springer. Nu havde han ellers lige glædet sig til et rigtigt kampparti, og han skævede flere gange misundeligt til Torben og undertegnedes partier. Men sådan er livet jo ikke altid helt retfærdigt.
Johnny var i dagens anledning rykket op på bræt 4, og havde ikke helt styr på Ewans gambit. Han blev stille og roligt trykket baglæns, hans merbonde forsvandt og kongen i centrum af det hele, var degraderet til livvagt for småfolket. Hajerne mente det burde være en smal sag at vinde; men Johnny holdt sig dog på knivsægget, og da han pludselig blev tilbudt remis, tænkte han garanteret ”nå da da, hva sker der her?” , og skyndte sig at gribe modstanderens hånd inden denne skulle nå at fortryde.!
Karsten kom rigtig godt fra åbningen, og efter at have fået alle sine officerer i spil, var det tid til at føre bønderne frem mod kongen.
Han opnåede at få en overlegen stilling, men partiet blev desværre ikke helt perfekt, da han løsnede for grebet, dronningerne måtte forlade banen, men heldigvis havde Karsten dog en fribonde at arbejde videre med. Denne viste sig at være så stærk nok til, at der til sidst kunne høstes et mere end fortjent helt point.
Steen Konradsen spillede CaroCann, og spillede længe efter teoribogen. Han kom ind i en sikker og typisk fæstning for denne åbning, hvorved Asker A. aldrig fik noget nævneværdigt overtag. Desværre lavede Steen til sidst en større fingerfejl, der kostede en afgørende randbonde, som uden problemer med dronningen som blindestok, blev ført til forvandling. Et noget ærgerligt og unødvendigt nederlag der bare burde være endt med remis.
Atter en reserve og tilmed en debutant i Tim Halvorsen på bræt 7. Frisk til sagen fra start der udmøntede sig i en endog knusende og overlegen stilling, hvor skanderborgmanden længe lignede en indsnøret bayonneskinke.  Desværre fik Tim ikke den fortsættelse med, der ville have givet Bjarne Rasmussen en stilling der kun havde givet mulighed for frem og tilbage flytning af de tilbageværende officerer og som ville have kostet afgørende materiale. En lovende debut der desværre kun gav et ½  halvt, men så til gengæld et mere end fortjent  ½  point.

En noget heldig sejr som retfærdigvis max. burde have givet os uafgjort.

5. runde: SSK II - Skødstrup II = 5 - 3. (Af Kim Kristensen)

Runde 5 bød på en god og spændende kamp mod Skødstrup med mange interessante partier, og selv om vi var store favoritter fik vi noget bedre modstand end umiddelbart forventet, og Skødstrup havde helt sikkert fortjent en bedre skæbne end det den forholdsvis sikre sejr indikerer. 

 1)       Torben fik med sort vel rimeligt hurtigt udlignet i sin Caro-Cann, men herefter begyndte Willy Møller at virke noget mere aggressiv, fik blokeret godt af for de fleste modstød, så der skulle et åbenbart stærkt kvalitetsoffer til at give Torben initiativet i form af et kanon løberpar. Hans officerer begyndte at arbejde sammen, mens Willy’s plan var spoleret og han fik aldrig rigtig omplaceret sine tårne før det var for sent, og et tvunget returoffer betød solid mer/fri bonde til Torben som skulle munde ud i et vundet slutspil.
2)       Jack havde det vel noget sværere, og fik aldrig rigtig nogen betydende fordel af de hvide brikker. Alle trusler blev pareret og som partiet skred frem blev alle bønder også så godt som blokeret, hvorved de 4 tårne ikke havde meget at foretage sig.. At partiet nok længe var dødt remis ville Jack dog ikke acceptere, da han jo stadig har max. point. I modstanderens begyndende tidnød ”ofrede” denne en kvalitet, måske udmærket, for der var flere muligheder for evig skak hvis man er tilfreds med remis, hvilket Jack jo ikke var hvis man skal holde sit max., så af de sidste gemmer fandt han et fuskertræk frem, som hurtigt vandt partiet.
3)       Peter Matzen havde (forhåbentlig) ikke en af sine bedste dage og var hurtigt gjort færdig med sort i en italiener. Han fangede aldrig rigtig truslerne der blev stillet op, og stod allerede dårligt efter 7-8 træk, mens det så helt skidt ud efter 12-13 træk, og en udækkelig mat gjorde ende på lidelserne efter en 18-19 træk. Bedre held næste gang.
4)       Jeg selv med hvid kom vel bedst fra åbningen. Mit løberpar var aktivt og var klart bedre end min modstanders og havde flere felter at boltre sig på. Desværre havde jeg ikke fået en lidt træls bondeafbytning med i centrum, og da min løber blev truet til afbytning mod en springer, fandt jeg aldrig andet end en trækgentagelse, som åbenbart også på den anden side af brættet var acceptabelt.
5)       Alexander kom vel umiddelbart rimeligt fra åbningen og forsøgte at lægge et vist pres på modstanderen. Ved overgangen til midtspillet, begyndte det hele dog at vende. Dels fik Alexander ikke alle officerer færdigudviklet og vigtigere aldrig fik rokeret kongen i sikkerhed. Modstanderen fik opbygget et stærkt tryk ned igennem centrum, som fik hvid konge til at ryste lidt på hænderne. Tungen blev dog holdt lige i munden, og en merbonde blev bedre og bedre som officererne blev byttet af, og sejren var inden for rækkevidde. Et fejlriv bragte dog igen balance i stillingen hvorefter man enedes om remis.
6)       Johnny kom (mod sædvane, eller hav jeres egen mening) vel lige fra åbningen, men kom så kanon ind i midtspillet. Han ville også havde vundet, hvis det ikke lige var fordi han lod modstanderen bytte, bytte hvorefter hans langt fremskredne bondekæde begyndte at knage i fugerne. Herefter stod han så nærmest til tab, men i bondeslutspillet lykkedes det ham at aktivere sin konge, som fik gnasket et par blokerende bønder, bondestorm mod baglinien igen, og denne gang holdt det hele hjem.
7)       Nenad spillede ikke helt så ambitiøst og aggressivt som sædvanligt. Han kom aldrig selv i de helt store problemer, men fik på den anden side heller ikke fat i noget selv, så her en remis i et parti der aldrig rigtigt blev spændende.
8)       Til sidst Ove som med sin lidt uortodokse spillestil kom sikkert fra land og opnåede en suveræn stilling med umiddelbart gode trusler om mat. Det lykkedes ham dog desværre aldrig at finde løsningen på denne problemstilling, så også her enedes man til sidst om remis.

Næste gang står der Skanderborg på programmet, og dette er nu blevet et måske altafgørende topopgør, da de med en 8-0 sejr fik bragt sig op til kun at være 1 ½ point efter os.

4. runde: SSK II - SK68 IV = 3 - 5. (Af Kim Kristensen)

Så fik vi for første gang ”virkelig” modstand, og var med en forventet score på 3,5 også underdogs,
så nu skulle tingenes tilstand bestå sin prøve.
Desværre kunne vi ikke gå på vandet, og det blev en sikker og fortjent sejr til SK68.
Sejrens kunne der ikke rokkes ved, og den stod vel nærmere til at blive større end mindre;
men om ikke andet så blev der kæmpet for sagen på de fleste brætter.
Især med sort blev det en sort aften for os.
Torben med CaroCann var ude i en hidsig variant mod Søren Søgaard der virkede godt forberedt, i en variant som Torben ikke kendte ret meget til, men hvor han skulle finde det hele ved brættet.
Et offer der gav Torben tårn + 2 bønder er åbenbart teori, med Torbens dronning fanget, da dennev ar tvunget til afbytning for en springer. Herefter måske materielt lige, men Torben havde mega store problemer med samtlige sine resterende officerer, og uden rokade optrådte Sørens dronning med konstante trusler, så et fortjent point efter et hyper spændene parti.
Steen var heller ikke ude i den bedste CaroCann variant, og stod hurtigt meget trykket. Alle officerer bag tilbagepresset bonde kæde, og det blev aldrig til meget andet end en flytten frem og tilbage med officererne, med det større og større pres til følge, der til sidst afgjorde partiet.
Alexander kom vel rimelig fra start, men også han havde det svært, tabte et par bønder og kunne ikke rigtig finde et modspil der gav chance, så også her et nul til os.
Til sidst Karsten og også her en skidt Silkeborg åbning, hvor der blev flyttet for meget rundt med et fåtal af officererne og især dronningen. Mod denne langsomme udvikling blev der stille og roligt bygget nogle trusler op, der først gav et par bønder og derefter sikkert det hele point.
Nu til Silkeborg hvid, hvor det hele så lidt lysere ud.
Jack på bræt 2 og siciliansk gambit. I dette tilfælde gav det ikke rigtig andet end en tabt bonde, så den blev han jo nødt til hurtigst at vinde tilbage. Herefter fusede partiet lidt ud, men Jack fik først sine officerer over på den bondefri dronningefløj, nok alligevel remis, men jeg så ikke lige hvordan det hele point blev svesket hjem.
Jeg selv mod gode gamle Angus.  Hvid som mod ham sidste år og igen afbytning i fransk. Ingen af os havde åbenbart forbedret vores spil; men den lille fordel jeg havde sidst spillede jeg her videre på. Hvor jeg vel byttede officerer af første gang gjorde Angus det denne med det til følge, at da springer/løber slutspillet gik i gang havde jeg den terræn overvægt, der gav mulighed for hurtige officers omplaceringer, mens Angus kun kunne flytte frem og tilbage. Et sikkert vundet slutspil, teknik var der nogen der påstod, men det tvivler jeg nu på.
Herefter Johnny som aldrig rigtig fik fordel af de hvide brikker. Der blev hurtigt udlignet, fredspiben blev fundet frem og remis i et spil, der vel aldrig rigtig nåede at komme i gang.
Mere spræl var der i Nenad. Frisk til, og der kunne godt ofres lidt for at få bønderne frem. Dog kun til syvende række og ikke længere; men så var der nok også blevet ofret rigeligt. At man så blev enige om remis, var vist godt for Nenad var der nogen der mente. 

Altså et 3-5 nederlag hvor vi vel fik det vi kunne tilkomme, fører stadigvæk og har overstået rækkens vel stærkeste hold, så det ser stadig væk fornuftigt og rimeligt ud at gå efter 1ste pladsen.

3. runde: Hinnerup - SSK II = 1½ - 6½. (Af Kim Kristensen)

1½ - 6½ (2.8 - 5.2)

 Med atter en sejr bragt i hus er vi nu mega storfavoritter til oprykning, selv om vi måske har mødt de svagere hold i rækken.
Et par afbud lidt højere oppe på holdet til denne runde blev ca. udlignet af afbud fra Hinnerup spillere, men det gjorde os jo ikke så meget idet vi sammenlagt atter spillede sikkert over vores forventede score. Vores favoritter i toppen gjorde rent bord, mens vi i bunden spillede lige op og til det forventede.

1) Jack nu som 1’ste bræt efter Torbens afbud, fik igen mulighed for at spille en af sine favorit-varianter. Nemlig mod Caro-Cann, at slå på d5, spille c4 for hurtigt at gå videre forbi med c5. Modstanderen spillede endog meget fornuftigt, i den vanskelige stilling der opstod, og personligt ville jeg helst have haft dennes stilling det meste af partiet. Med den begyndende tidnød lavede han dog i slutspillet med en merbonde en stor buk der afgjorde til vores fordel.

2) Steen Nielsen på bræt 2 var ligeledes ude i en Caro-Cann, og her med betydeligt større held end i forrige runde, hvor han balancerede på afgrundens rand hele partiet. Allerede i åbningen fik han udlignet og bragt sig i en stilling med klart flest taktiske muligheder. Iflg. ham selv skyldtes dette dog primært modstanderens manglende ambition, om at gå efter det hele point. En sikker bondegevinst afgjorde i praksis partiet så ingen slinger i valsen her.

3) Reserven Peter Matzen havde det lidt sværere og partiet var uhyggeligt tæt på remis hele vejen igennem, og gik fra ingen fordel til dødt remis. Også her, syntes jeg, spillede modstanderen lidt uambitiøst. Peter forsøgte hele tiden at få sejren bragt i hus, og dette lykkedes kun, pga. klart mere tid på klokken i et totalt dødt slutspil.

4) Kim på bræt 4 fik med sort fik hurtigt udlignet, og sandelig om jeg ikke også her vurderede at modstanderen spillede noget passivt.! En mærkelig hele tiden blokerende spillestil, gav Hans Mikkelsen en passiv og mere og mere presset stilling. På et tidspunkt mener jeg dog, han havde en ikke benyttet offermulighed, der måske kunne afgøre partiet. Herefter gik det dog stærkt ned ad bakke for ham, og med kongen placeret på et uhyre farligt sted, spillede resten af partiet nærmest sig selv.
5) Johnny kom ikke for godt fra åbningen, da der hurtigt blev udlignet og modstanderen vel stod med de aktive muligheder. Balancen blev dog så nogenlunde holdt, men i Johnnys ”sædvanlige” tidnød skulle der dog tænkes hurtigt. Modstanderen havde, tror jeg, et par skarpere muligheder end de spillede, og dette kunne måske have fået vingen til at falde. Efter tidnøden gav tvungne afbytninger, af de resterende officerer en fribonde der uden problemer JULrede i mål og afgjorde partiet.

6) Karsten var forfremmet et par pladser og kom bedre fra åbningen med sort end tidligere set. Et dumt bondetab, udlignede godt og vel Karstens positionelle fordele, men en godt set bondegevinst bragte dog igen balance i stillingen, både materielt og chancemæssigt, hvorefter man enedes om remis.

7) Ove kunne atter engang hjælpe til efter afbud, og spillede som sædvanligt friskt til. Stod længe godt, aktivt og med mest terræn, men pludselig så jeg på holdkortet at man havde taget remis. Om Ove var blevet lidt nervøs for bøndernes holdbarhed, eller om partiet bare blev lukket mere og mere ned, så jeg ikke.

8) Til sidst Steen Konradsen som med sort hurtigt fik udlignet, og vel kom til at stå i overkanten med en god bondekæde ned gennem centrum. Et løberoffer mod hans kongestilling vendte dog partiet fuldstændig på hovedet, og jeg konstaterede flere mat-”spøgelser”, men Steen lød dog til at have argumenterne i orden her imod, så måske var der ikke mere end evig skak. Remis enedes man i hvert fald om.

Sejren gav os en sikker 1’ste plads i rækken, og så må de sidste kampe mod de øvrige tophold jo vise hvor langt det rækker.

2. runde: SSK II -Århus III = 8 - 0. (Af Kim Kristensen)
En imponerende sejr !!  At vi skulle vinde var vi ikke i tvivl om med den forventede score som var helt oppe på (6.78 - 1.22),men at resultatet skulle blive 8-0 er alligevel godt gået, da der næsten altid vil være lidt slinger i valsen på et par brædder eller tre. 
Marginalerne på disse brædder var så på vores side og vi ligger nu allerede efter 2’en  runde solidt i spidsen af rækken.

1. runde: Randers II -SSKII = 2½ - 5½. (Af Kim Kristensen)
Så er holdskak sæsonen i gang igen, og det tegner lovende, idet vores hold, der ellers er blevet lidt ringede år for år de seneste år, i denne sæson er blevet mærkbart forbedret.
Tilgang i toppen af Torben og Steen gør, sammen med en lidt svagere kreds, at vi nu ligefrem er blevet spået en topplacering i rækken.
1ste runde var ude mod Randers II, som egentlig rykkede ned sidste år ?, men som blev (tvunget til at blive) da andre hold trak sig!. Sidste år vandt vi 5 ½ - 2 ½, og var da små favoritter, mens det med afbud fra Steen og Niels Jørgen stillede sig omvendt denne gang. Alligevel vandt igen 5 ½ - 2 ½, med følgende delresultater.

Finn Larsen 1836 ½ - ½ Torben Bødskov 2036
Søren Rasmussen 1876 0 - 1 Jack Thostrup 2018
Per Therchilsen 1758 ½ - ½ Kim Kristensen 1691
Jens M. Hansen 1981 0 – 1 Alexander Almasy 1628
Carl E. Nielsen 1556 ½ - ½ Johnny Rasmussen 1624
Finn Andersson 1509 0 – 1 Karsten Mogensen 1427
Christian Murmann 1593 0 - 1 Ove Jelling 1359
Mikael Horslund 1396 1 - 0 Mogens Jensen 1330

Efter åbningen må man vel sige det nærmest så ud til en tæt på uafgjort dyst, idet partierne med Alexander, Karsten, og Mogens så klart tabte ud for os, Jack havde ++, mens vi for resten af pengene havde et lille til et lillebitte + .
Torben og Jack havde i forhold til sidste år byttet modstandere, og det slap Randers bedst fra. 2-0 sidste år, 1 ½ - ½ i år, så hvad skal det ikke ende med ?.
Torben med hvid spillede, en af ham før set dobbelt fianchetti, og stod aktivt hele partiet. Modstanderen spillede åbenbart rimeligt korrekt, og bød op til gentagne (tvungne) afbytninger som gjorde det sværere og sværere for Torben at vinde, så fordelen svingede fra lille til minimal, med pil nedad gennem det meste af partiet, såøh , hvordan partiet endte så jeg ikke, men det skulle ikke undre mig det endte med evig skak til modstanderen.
Jack førte sig som sædvanlig frem med en, mellem ham og Torben gennemtæsket gambit i spansk, men da modstanderen her meget tidligt spillede forkert, kunne både Jack og Torben hurtigt se en ende på partiet. Iflg. Torben og Jack er der teori på de første 20 træk, hvorefter hvid iflg. Torben står bedst, mens Jack nok mener noget andet.
Jeg selv var igen oppe mod fransk, som jeg altid har hadet at spille hvid mod, (husk lige dette!!). Jeg kom dog godt fra åbningen og stod længe godt, men det kom aldrig rigtigt ud over, at jeg stod aktivt. Gentagne tvungne afbytninger gjorde det sværere og sværere, og en i slutspillet lille unøjagtighed fra min side, gjorde det vel ligefrem farligt at spille videre, så da et vise versa tilbud om remis blev modtaget, skal det jo ende sådan.
Alexander på 4de bræt kom uhyggeligt dårligt fra åbningen og midtspillet, mod en klart højere rated modstander. Dette fandt han dog jublende første ud af bag efter, og hermed vel hans største skalp til dato. Hans stilling var nærmest helt snøret sammen, bag en truende men dog låst bondefront, hvor han ikke havde meget plads til at bevæge sig rundt på. Hvordan og hvad der gjorde at partiet vendte, havde jeg ikke lige tid til at følge med i; men ved indgangen til et megalangt slutspil, blev de få tilbageværende officerer ført mod Dronningefløjen, og en gevinst begyndte at kunne anes i horisonten. Et par unøjagtigheder, eller mindre fejl, kunne måske have vendt spillet igen, men unøjagtighederne hos modstanderen var dog heldigvis størst, (der var rigtig mange kloge hoveder til at analysere), så vores fulde point blev kørt hjem, efter en god og hård kamp af Alexander, der nok skal blive til noget.
På bræt 5 havde vi så Johnny, der også kom rimeligt fra åbningen, lidt passivt måske ;men dog med et lille plus. Et stort tidsforbrug gjorde ham dog nok lidt nervøs, for pludselig havde ”en af dem” taget mod remis.
Karsten på bræt 6 stod det meste af partiet endnu dårligere end Alexander. Manglende udvikling af de sidste officerer, efterlod resten af flokken i forsvarets tjeneste, så partiet skulle tabe på en eller anden måde. At det så var modstanderen der tabte, efter den helt store bukkebruse var dog ufatteligt. - I skak opvejes mange små fejl ikke af en stor fejl - . Lektien må være, at man aldrig bare skal opgive, eller tage løst på det i enkelte træk. Dette ved vi vel alle sammen, jeg gør i hvert fald, men min hukommelse er dog desværre for nedadgående, for jeg glemmer det altid i kampens hede. (Ingen kommentarer hertil tak.)
Næstnederst havde jeg uden bekymring ”gravet” Ove frem, da jeg har konstateret at hans indsats i holdskak, altid er bedre end i de EMT turneringer han deltager i. At være godt underrated bekymrede ham som sædvanlig ikke, og som altid var han hurtigt og uortodokst snart ude af al teori, en åbning, som han kendte klart bedre end modstanderen !!. Et større og større pres gjorde at sejren aldrig kom i fare, selv om han selv mente han lavede et par småfejl; men når han først får modstanderen monteret i sin skruetvinge, som er udstyret med en returløbsspærre, plejer løbet som her at være kørt.
Til sidst Mogens som debuterede på a-holdet. Også han var klart underrated, og det var nok et lige voldsomt højt hop, han var ude for i modstander styrke. Dette sammen med at han pt. er i en mindre formkrise, gjorde at han ikke lige fik alle detaljerne med, og at modstanderen var ude efter hans konge, blev i al fald konstateret for sent, så her vort eneste nederlag.
Alt i alt en god sæson premiere, og onde tunger er allerede begyndt at snakke om oprykning, men lad os nu se.