Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak

Email Udskriv PDF

4. holdet var i aktion i går og jeg har fået følgende referat fra holdlederen:

Vores anden udekamp foregik i Hadsten den 6. februar, hvor vi fik vores første sejr på 4-1. Hurra for det.

 

Oliver havde hvid på 1. brættet. Kampen var jævnbyrdig længe, men desværre lykkedes det modparten at få et tårn ned på baglinien og true kongen. Kongen måtte flyttes og dermed fik tårnet ram på dronningen. Oliver chancer for at vinde var nu væk og han valgte at opgive. Et point til Hadsten.

 

Jeg havde sort på på 2. brættet. Et stykke inde i kampen lykkedes det mig at få en fribonde på dronningesiden som blev understøttet at to løbere mod to springere. Modparten tog kongen til hjælp. Jeg opgav min fribonde og mine løbere tog til gengæld hans sidste tre bønder på kongesiden. Nu havde jeg tre sammenhængende fribønder og de kunne ikke stoppes. Et point til Silkeborg.

 

Iver havde hvid på 3. brættet. Det blev en lang og sej kamp og han blev også sidst færdig. Det lykkedes Iver at få en bonde ned på baglinien ved hjælp af kongen og dronningen til trods for utallige skak fra modpartens dronning, men han måtte dog til sidst opgive. Et point til Silkeborg.

 

Tommy havde sort på 4. brættet. Ret hurtigt kom han to bønder bagud. Det så sort ud for ham, men i slutspillet lykkedes det ham at få en gratis springer. Med sin  sidste løber velplaceret blandt modpartens bønder lykkedes det ham at komme først med en bonde til forvandling. Modparten opgav og dermed endnu et point til Silkeborg.  

 

Anders havde hvid på 5. brættet. Han kom hurtigt i en sikker position overfor modparten. Det var tydeligt at han var bedre i teorien. I en sikker stil fik han tvunget modparten til at opgive og scorede det første point til Silkeborg.

 

Samlet har vi nu et halvt point mere end Hadsten, som dermed overtager sidstepladsen.

Knud Mogens.


I aften er det så 2. holdet (ude mod Rokaden) og 3. holdet (ude mod Skødstrup II) der skal i kamp.