Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak

Email Udskriv PDF

Jeg har fået følgende referat fra holdlederen af 3. holdet, Knud Mogens. Holdet fik en forrygende start på sæsonen med en 5-0 sejr over Hadsten!


Selv om 3. holdet består af 5 mand skulle der alligevel tre reserver på. Mange tak til Henrik Wang-Holm, Ole L. B. Pedersen og Morten Drejer at I velvilligt stillede op med kort varsel.

 

Henrik havde 1. brættet. I langt tid så det betænkeligt ud. Han havde dronningen, to tårne og en merbonde der var fribonde, som han ihærdi holdt fast på. Modparten havde dronningen, et tårn og to springere. Dronningerne blev byttet af og på et tidspunkt fik modparten sat en springer og tårnet samtidig i slag. Det gav at Henrik efterhånden fik overtaget. I slutspillet havde han et tårn og tre bønder hvoaf de to var fribønder mod modpartens springer og to bønder. Det kunne modparten ikke hamle op med, så Henrik fik sejren efter en lang og sej kamp, han blev sidst færdig.

 

Ole havde 2. brættet. Kampen var lige i lang tid. Modparten fik efterhånden en bonde mere. Ole fik dog sat et angreb igang på modpartens konge. Modparten fik efter noget flytteri med kongen sat en springer foran til dækning af ham. Ved en smart finte fik Ole slået springeren med sit tårn. Der var skak og dermed kunne hans dronning gratis tage modpartens dronning og sejren var hjemme.

 

Jeg havde 3. brættet. Straks efter at jeg havde rokeret gik han til angreb på kongen. Det resulterede i at jeg fik en løber og en springer for en bonde. Han fortsatte dog spillet. Da han fik tårnene frem fik jeg dem begge sat i slag med min springer. Derefter kunne jeg skakke hans konge hen foran dronningen. Da han kunne se at han skulle af med dronningen for et tårn opgav han. Jeg blev først færdig og kunne følge de andres spil.

 

Iver havde 4. brættet. Det blev en rodet kamp, hvor hver part skiftedes til at "smide en officer væk". Modparten stod en overgang bedst og burde have vundet. I slutspillet havde Iver en sort løber mod modpartens tårn. Alligevel fik Iver med hjælp af løberen og to sammenhængende bønder den ene bonde ned til forvandling. Modpartens to sidste bønder blev "ædt". Overmagten blev nu for stor og modparten opgav. 

 

Morten havde 5. brættet. Spillet var lige længe. Et åbent spil hvor begge konger var udsatte. begge havde efterhånden dronningen, to tårne og nogle bønder tilbage. Tårnene blev sat på linie til angreb på begge sider. Morten skakkede kongen med dronningen og fik hende med i tårn-opgøret. Det resulterede i at han fik to tårne for et tårn. Modparten sendte dronningen hjem for at støtte kongen, men fik hende placeret sådan at kongen ikke kunne undvige og gik mat.

 

Selv om der var lidt held med i spillet, synes jeg at det er flot med en 5-0 sejr. Tak for indsatsen.

Knud Mogens  

Senest opdateret: Tirsdag, 20. november 2012 12:09