Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak

Email Udskriv PDF

 

1. holdet har allerede været i kamp 2 gange i år. Desværre med 2 nederlag til følge - 3½-4½ mod Evans og 2½-5½ mod Viborg.
Hermed ligger vi fortsat til nedrykning på 7. pladsen med 2½ point op til Aalborg på 6. pladsen. Med en slutspurt skulle det dog kunne lade sig gøre at hente dem!


2. holdet var i 4. runde oppe imod VRS og det blev en flot sejr på 5-3.
Vi ligger dermed fortsat på 1. pladsen med 2. point ned til nr. 2, Skanderborg 2. Vi har dog et hårdt slutprogram hvor vi skal møde nr. 2, 3 og 4!


Jeg har fået følgende referat fra 3. holdets kamp i 4. runde:

De to første kampe i holdturneringen havde vi tabt. Nu håbede vi at få vores første sejr i Hornslet. Desværre mødte Lasse-Emil, uvist af hvilken grund, ikke op til aftalt tid i Lunden og da det ikke lykkedes telefonisk at komme i kontakt med ham, måtte 3.holdet møde op med 7 deltagere.

Carsten havde 1.brættet. Han blev sidst færdig efter en lang og sej kamp. Carsten fik efterhånden taget et par bønder fra modparten så han i slutspillet havde 6 bønder mod 4, desuden havde begge to tårne. Den ene bonde var placeret på g-7, men Carsten kunne ikke komme videre med den. Han fik det ene tårn byttet af samt tjente en bonde ved afbytning. Nu havde han en overvægt på 3 fribønder. den ene rykkede nu frem mod forvandling. Modparten kunne ikke hindre det og opgav.

Ulrich på 2.brættet havde også en lang og sej kamp og blev næstsidst færdig. Kampen var jævnbyrdig længe, men det lykkedes modparten efterhånden at tjene en bonde. Nogle træk senere var Ulrich uheldig med at få en skak i bunden med et tårn, hvor han ikke kunne undgå at miste en springer og opgav.

Henrik på 3.brættet spillede en lige kamp mod modparten. Efterhånden havde begge dronningen, to tårne, 4 bønder plus en springer til Henrik samt en løber til modparten. Ingen af dem kunne finde noget afgørende til at trænge igennem på, så de blev enige om remis.

Nils spillede på 4.brædtet. Han blev efterhånden mere og mere presset og kom et par bønder bagud. Da de var fribønder og han blev tvunget til at bytte officerer af, fik han sværere og sværere ved at spære for fribøndernes fremmarch og måtte til sidst opgive.

Kurt havde på 5.brættet et solidt spil og fik tjent to bønder så han i slutspillet havde fire bønder mod to, desuden havde begge et tårn og en springer. Han fik modparten til ofre tårnet og springeren på de to fribønder mod selv at miste springeren. Med et tårn i overskud fik Kurt hurtigt overtaget og modparten opgav.

Jeg havde 6.brættet. Min modpart spillede hurtigt og jeg hører heller ikke til de langsomme. Vi kom hurtigt langt ind i midtspillet. Min springer jagede den sorte løber væk og så var a-bonden gratis. Straks efter tog min anden springer, dækket af dronningen, b-bonden. Mine tårne sikrede sig c-linien og nu kunne mine a og b-bønder rykke frem. Min modpart ofrede sin dronning på tårnet men blev slået af min bonde som straks efter nåede i mål. Hans tårn slog min gamle dronning, men min nye dronning tog til gengæld det andet tårn og han opgav. jeg blev dermed først færdig.

Iver på 7.brættet spillede næsten 70 træk i kampen med mange gentagelser, især modparten havde mange. Iver stod en overgang bedst og ville nok have vundet med et mere pågående angreb. I slutspillet havde begge havde et tårn plus de fleste bønder i skrå linie. Iver havde desuden en hvid løber. Alligevel lykkedes det modparten at sikre sig et remis.

Vi havde ingen spiller på 8.brættet så Syddjurs fik her et gratis point.

Resultatet blev 4 - 4, det giver et machpoint, men sejren har vi stadig til gode.

Knud Mogens