Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak

Email Udskriv PDF

I næste uge spiller 2. og 3. holdet sidste runde i holdturneringen (henholdsvis mandag og tirsdag).

Pga. en udsat kamp var 3. holdet dog også i kamp i går. Jeg har fået følgende referat fra holdlederen.

Den 5. marts 2015 mødte Skolernes 6. hold op til holdskak  i Silkeborg. Holdet fører i B-rækken, så vi var spændt på hvad resultatet ville blive. Vi fik en frygtelig masse bank!

Kim på 1.brættet kom hurtigt i vanskeligheder. Modpartens b-bonde rykkede hurtigt frem og jagede Kims løber væk. Løberen på g-2 truede med at tage Kims tårn. Dronningerne blev afbyttet og kongen måtte opgive rokaden og hjælpe til på dronningefløjen. Men det betød blot at kongen blev jaget op af a-linien af løberne og et tårn på B-linien lukkede af for undvigelse.
Efter 20 træk var kongens stilling så håbløs at Kim valgte at opgive.

Per på 2.brættet Spillede et langt og solidt spil og blev næstsidst færdig. I slutspillet havde begge parter et tårn og tre bønder. Per havde to fribønder på c og d-linien som modpartens konge spærede for, desuden havde Per en bonde på h-linien som kongen støttede. Modpartens bønder var på e-f og g-linien. Efter en del flytten med tårnene uden nogen af parterne kunne opnå noget gennembrud blev de enige om remis.

Carsten på 3.brættet spillede en lang og sej kamp. Men kom desværre efterhånden et tårn bagud. Desuden havde modparten en fribonde. Det lykkedes dog Carsten at fange modpartens springer, men til sidst var det alligevel fribonden som nåede ned og gjorde udslaget så Carsten måtte opgive.

Steen på 4.brættet spillede en jævnbyrdig kamp mod modparten med en del afbytninger. Det blev dog efterhånden modparten som var i angrebet og Steens konge måtte undvige nogle gange støttet af dronningen  og tårnet, det kostede dog et par bønder samt at Steens løber stod i slag af en bonde. Modparten valgte en afbytning af officererne hvor resultatet ville blive at Steen ville miste sine medens modparten ville have et tårn i overskud. Steen valgte naturligvis at opgive

Undertegnede på 5.brættet spillede Siciliansk mod modparten, som valgte at rokere langt. Jeg valgte at undlade at rokere da jeg ventede en bondestorm som også kom. Men mine bønder fik dog stoppet modpartens bønder. Selv om kongen var dækket af officerer var stillingen usikker. Modparten valgte at ofre en springer mod et par bønder for at åbne indtil kongen. Det lykedes mig slå en bonde med dronningen og skakke kongen, men det efterfølgende angreb på kongestillingen blev afgørende. Jeg måtte opgive.

Stig på 6.brættet og modparten spillede agressivt mod hinanden, herunder mistede Stig en springer og kongen måtte ind på h-1. Stig fik dog taget et par bønder bagefter. Modpartens løber slog springeren på c-3 og Stigs tårn slog løberen. Modpartens dronning slog nu b2. Stig kunne nu have reddet tårnet og lukket af for mat i bunden ved at flytte dronningen ned på e-1. Men Desværre flyttede han tårnet hen foran dronningen. Modparten skakkede i bunden , Stig lukkede af med dronningen, men så kom modpartens tårn på den frie c-linie og Stig opgav.

Henrik på 7.brættet spillede sin sædvanlige stil med f-bonden hurtigt frem og rokerede derefter. Det lykkedes ham at bemægtige sig b-linien med dronning og tårn og tage b-bonden.Modparten beholdt a-bonden som også var dækket af dronning og tårn. Efter nogle bondeafbytninger lykkedes modparten ved hjælp af begge tårne og en springer at få byttet tårnet af på b-linien og få jaget dronningen væk. Nu var der fribonde på a-linien for modparten, som fik byttet resten officererne af. Henrik konge kunne ikke nå fribonden og han måtte opgive.

Iver på 8.brættet spillede en lang kamp og blev sidst færdig. I slutspillet Havde Iver begge tårne, en springer tre bønder foran kongen. Modparten havde dronningen, en løber, en bonde foran kongen og to fribønder på modsatte side. Efter en del spil og skakken lykkedes det modparten at bytte løberen af på det ene tårn. Han rykkede nu fribønderne frem og byttede pludselig dronningen af med tårnet. Ivers springer kunne ikke få ram på fribønderne og han måtte opgive.

Resultatet blev at Silkeborg 3 tabte med hele ½ -7½. Et fatalt nederlag og vi kan næppe holde på 4.pladsen. Alle modpartens unge spillere var efter min mening klart bedre end de ratingtal, de var udstyret med. Næste år vil de formentlig spille i A-rækken, hvor de også må høre hjemme. 
En anden ting er at det koster os tabere mere i rating end hvis de unge spillere havde haft mere realitiske ratingtal. Det må vi leve med.

 

Næste holdkamp bliver tirsdag den 10. marts i Skanderborg, hvor vi skal møde SK.68-7. hold.

Knud Mogens