Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak

Email Udskriv PDF

1. holdet var i kamp i går - jeg har fået følgende referat fra Torben Bødskov:

Silkeborg – Fredericia 5½ - 2½

2. runde i årets divisionsturnering, gav os endnu en stor sejr, og vi er stadig på 1. pladsen i vores gruppe, 2½ point foran Evans 2, og Kjellerup!!

Vi er så heldige, at vi udover vores lokalemæssige spilleforhold, der er noget nær optimale, også har en særdeles kompetent kampleder. Tak Johnny, fordi du endnu engang har påtaget dig den rolle!!

Til søndagens kamp, stillede Fredericia op uden Jens Ove Friis Nielsen, der var optaget af den svenske holdturnering, og det gjorde os pludselig til 4,66 – 3,34 favoritter, men vi gjorde det altså lidt bedre.

Første mand der var færdig, var Per. Per kunne med sort ikke kunne modstå fristelsen for en hurtig halv mod Carsten Bang Friis. Ret hurtig efter vandt Flemming, efter hans egen udsagn, `forbavsende let`. Omkring tidkontrollen, efter 3 timer og 40 minutter, blev de næste 4 partier færdig. Michael vandt sikkert, men desværre tabte Peter K., mens Torben og Peter H. begge spillede remis. Peter H. spillede i øvrigt mod vores tidligere holdkammerat Hans Ulrich Christensen. Da røgen havde lagt sig efter tidkontrollen, sad Søren og Jens tilbage med gode angrebsstillingen, som de begge vandt sikkert.

 

Vi skal allerede spille igen om 14 dage, hvor vi skal en tur til Kolding og møde Springeren, der anført af IM Attila Gergacz fra Ungarn, formodentlig er et af de stærkeste hold i gruppen.