Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Holdskak: Silkeborg 4 - Aarhus/Skolerne 4, 1-3

Email Udskriv PDF

Den 9. februar mødte Aarhus/Skolernes 4. hold op til holdskak mod Silkeborgs 4.  hold. Aarhus/Skolernes 4. hold havde den bedste rating, hvad der også skulle vise sig i resultatet.

Lars Peter Levin Olsen fik en dramatisk åbning. E-linien mellem de to konger blev hurtigt åben og ingen af parterne fik rokeret. Modpartens dronning skakkede og lars Peter lukkede med sin sorte løber på E-7. Desuden satte Lars Peter sin dronning på F-7 som støtte for løberen. Det gjorde at modpartens springer kunne true både kongen og dronningen ved at slå bonden på D6. Efter bare 15 træk var kampen slut!

Undertegnede mistede ved uforsigtighed hurtigt en bonde.Til gengæld fik jeg senere et tårn for en løber. Min modpart forsøgte at slå sig igennem med sine tre bønder mod mine to på dronningesiden, men jeg fik ram på alle tre bønder. I slutspillet havde min modpart en dronning og  en løber. Jeg havde en dronning og et tårn. Desuden havde vi begge tre bønder foran kongen. Da min modpart gik til angreb på kongebønderne fremtvang jeg en dronningeafbytning. Min modpart forsøgte at redde en fremrykket bonde med en bonde, men det gjorde at mit tårn kunne skakke kongen og få en gratis løber! Min modpart opgav efter 51 træk.

Jørn Henning Andreasen blev (som sædvanlig) sidst færdig efter en lang og sej kamp. I slutspillet havde begge et tårn og en springer. Desuden havde Jørn tre bønder og modparten havde to bønder. Uheldigvis stod modparten tættere på Jørns bønder end omvendt! Det udnyttede modparten ved at bytte tårnene af og lade kongen og springeren rykke hen til Jørns bønder. Den håbløse situation gjorde at Jørn opgav efter 55 træk.

Iver Liin Rokerede kort og hans modpart rokerede langt. Naturligvis medførte det et stormløb mod hinandens kongestilling. I slutspillet havde begge dronningen, begge tårne og seks bønder. desuden havde Iver en løber og modparten en springer. Modpartens stormløb var bedst. Der blev slået hul i Ivers kongestilling og modpartens dronning truede med at trænge ind og gøre mat så Iver valgte at opgive efter 24 træk.

Resultatet 3 –1 til Aarhus/Skolernes 4. hold. Efter rating skulle det være 2,58 – 1,42 til Aarhus/Skolernes 4. hold. Silkeborgs 4. hold fik altså ikke helt det de skulle og har stadigvæk 8. pladsen i rækken med 3½ point.

Næste holdkamp bliver den 2. marts i Lunden, hvor vi skal møde Hadsten.

Knud Mogens