Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Grandprix-stævne i Silkeborg

Email Udskriv PDF

Lørdag stod Midtjysk Skoleskak som arrangør af årets 1. Grandprixstævne og vi er stolte af, at kunne trække 97 deltagere til byen.

Midtjysk Skoleskak havde selv 9 spillere med. Samlet resultatet for de 9 spillere: 7 præmier og 4 oprykninger!

Jeg er imponeret. Jeg mindes ikke at have set et så højt sammenlagt præstationsniveau i Midtjysk Skoleskak tidligere.

I gruppe D skulle John Christoffer Højstrup Christensen for første gang deltage. Gruppen var slået sammen med den stærkere gruppe C, hvilket gav en ekstra udfordring. 3 point af 6 mulige er derfor i allerhøjeste grad godkendt.

I gruppe E imponerede Niels Høfding Seekjær med 5 sejre og kun 2 nederlag. Præmie. Carl Emil Richter Thysson vandt 4 partier og tabte 3. Faldt lige uden for præmierækken.

I gruppe F besatte vi 1. og 2.pladsen. Nicolaj Aggerbeck Lauritzen fik 1.pladsen med 7 sejre 1 remis (uafgjort) og ingen nederlag. Præmie og oprykning.Matthias Jensen fik 2. pladsen med 7 sejre og kun et enkelt nederlag. Præmie og oprykning.

I gruppe N besatte vi ligeledes 1. og 2. pladsen. Hjalte Breindal Kragh fik 1. pladsen med 7 sejre af 7 mulige! Præmie og oprykning. Artem Reyzvikh fik 2. pladsen med 6 sejre og kun et nederlag. Præmie og oprykning.

Malthe Stubkjær Høxbro fik 4 sejre spillede en uafgjort og tabte kun 2 partier. Præmie. Tobias Bastrup Jensen fik 4 sejre spillede en uafgjort og tabte kun 2 partier. Præmie.

En historisk stor dag for Midtjysk Skoleskak. 

Om der skal festes på torsdag? Naturligvis

 

Klubmesterskab i lyn

Email Udskriv PDF

I går afholdte vi klubmesterskabet i Lyn. Der var i alt 28 deltagere, hvilket er meget tilfredsstillende!

Der var hård kamp om placeringerne men ratingfavoritten viste sig atter som den stærkeste og dermed blev Per Knudsen atter klubmester med 7½ point af 9.
Peter Haarup tog andenpladsen med 7 point (bl.a. en sejr over Per) mens vores nye medlem Morten Kjær Poulsen tog tredjepladsen med 6½ point.
Herefter fulgte en flok på 6 point: Jens Bæk, Torben Bødskov, Jesper Andresen og Per Sønderskov.

Præmien til bedst placerede under 15 i rating gik til Ove Jelling der fik 5 point.

 

Skak i det nye år

Email Udskriv PDF

Godt nytår til alle!

Allerede i aften starter skakåret med "Social Aften" fra kl. 19:00. Alle er velkomne - og der er som sædvanligt gratis kaffe.

På torsdag er der klubmesterskab i lyn - vi starter kl. 19:30.
Tilmelding er ikke nødvendig - man skal blot møde op inden start af 1. runde.

I næste uge drager 2., 3. og 4. holdet på togt mod henholdsvis Aros, Syddjurs og Hadsten.
Torsdag (14. januar) starter klubmesterskabet i hurtigskak - se indbydelsen her.

 

Julehurtigturnering

Email Udskriv PDF

Som sædvanligt afholdt Silkeborg Skakklub julehurtigturnering 4. juledag. Vejret var rimeligt og der var en flot udsigt over sølandskabet - som man kunne nyde hvis det da ikke var fordi man var optaget af et parti skak.

Der var i alt 59 deltagere. Alle resultater kan ses her: Resultater Julehurtigturnering 2015

 

Mesterklassen (20 deltagere) blev vundet af ratingfavoritten IM Klaus Berg, der således kunne veksle sidste års andenplads til en placering øverst på podiet. Andenpladsen tog Lars Hansen med en hurtig remis mod Klaus i sidste runde.

Præmien til bedst placerede under 2200 gik til Lars Rene Andersen (samlet fjerdeplads). Præmierne til bedst placerede under 2050 gik til Morten  Kjær Poulsen og Torben Bødskov.

Basis 1 (15 deltagere) blev vundet af  Bjarne Lysgaard-Egeberg. Tom Petersen tog 2. pladsen på bedre korrektion end Joen Lesner på tredjepladsen. Lars Schøning tog fjerdepræmien.
I basis 2 (8 deltagere) vandt Filip Martin Kierulf Hou Holm selvom han havde det laveste ratingtal i gruppen (stol aldrig helt på Dr. Elo). Frank Gjerning Pedersen tog andenpladsen.
Basis 3 (16 deltagere) blev suverænt vundet af Jacob Kryger Dyekjær foran Hans Jørgen Mikkelsen og Jesper Heegaard Thomsen.
Præmierne til bedst placerede under 1300 gik til Anders Dithlevsen og Simon Ehrenreich.

Tillykke til alle præmietagerne, tak til alle (både hjælpere og spillere) for endnu et fornøjeligt julestævne.

Vi håber at se alle igen til næste år!

IM Klaus Berg

IM Klaus Berg får overrakt sin præmie for sejren i Julehurtigturneringen 2015.

Senest opdateret: Tirsdag, 29. december 2015 13:02
 

Pokalturnering 2015

Email Udskriv PDF

I torsdags blev finalerunden i pokalturneringen spillet. Det var knald-eller-fald for de tilbageværende 16 deltagere.

Der blev derfor gået til stålet og det endte med et finaleopgør mellem Peter Poulsen og Søren Mejrup.

Her fik Peter Poulsen sat et giftigt angreb ind - det blev ført til ende og Peter vandt dermed klubbens største pokal for det næste år!

Pokalturnering 2015

De 2 opgør i semi-finalen: Peter Poulsen mod Lars Bøgedal og David Glasscock mod Søren Mejrup.

 

Næste torsdag er det juleaften og her holder skakklubben (trods alt) lukket - vi er derimod som sædvanlig klar med julehurtigturneringen d. 28. december - tilmelding via linket i venstre side.

 

Glædelig jul til alle.

 

 


Side 97 af 188