Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Social aften

Email Udskriv PDF

Det er den første mandag i måneden og derfor er der igen "social aften". Dørene åbnes klokken 19:00.

Peter Poulsen vil tage nogle opgaver med vi kan hygge os med - andre indslag er naturligvis også velkomne.

 

Holdskak

Email Udskriv PDF

2. holdet var i aktion i tirsdags på udebane mod Århus/Skolerne 2. Det blev til 4-4 - jeg var desværre ikke selv med denne gang så ingen kampreferat. Inden sidste runde ligger vi nummer 4 med 4½ point op til de 2 tophold.

Et kampreferat har jeg derimod fra 3. holdet der spillede i mandags mod VRS 3:


Efter sidste runde stod vi lige i gruppen med hver 13½ point. Det var derfor spændende at se hvordan stillingen ville være efter denne runde!
 

Henrik på 1.brættet spillede en solid kamp, men det gjorde modstanderen også, så de stod lige. Jeg fik ikke set afslutningen af kampen, den endte med remis. Henrik mente at han stod bedst i slutspillet, men fik spillet for dårligt så han var ikke tilfreds med sit spil. 

 

Ole på 2.brættet kom godt igang i åbningsspillet. Efter 20 træk lagde han op til en dronningafbytning. Modparten udnyttede behændigt afbytningen med først at slå springeren som dækkede dronningen med sin løber og bruge samme løber ved dronningafbytningen. Ole var dermed en springer bagud og kunne ikke vende situationen. Efter 51 træk måtte han opgive.

 

Jeg havde 3. brættet. Kampen var meget lige. Efter næsten 30 træk havde vi 6 bønder og en dronning, dertil havde min modpart to springere og jeg en springer plus en hvid løber. Ligemeget hvad der blev lagt op til i angreb kunne modparten afværge det. Vi blev derfor enige om remis.

 

Steen på 4. brættet spillede en lang og sej kamp og blev sidst færdig. I slutspillet fremtvang Steen en dronningafbytning, dermed havde han 4 bønder mod modpartens tre bønder. Ved solidt spil fik Steen en bonde forvandlet til dronning, medens modparten fribonde kun var halvvejs fremme. Steen fik naturligvis hurtigt lukket af for bondens videre fremrykning og opnåede holdets eneste sejr.

 

Iver på 5. brættet spillede fornuftigt og fik en god stilling. Modparten spillede også fornuftigt, så efter 30 træk havde begge parter problemer med at komme videre i spillet. Efter lidt spilfægteri blev de enige om remis. 

 

Resultatet blev 2½ point til hver part. Den endelige afgørelse må vente til den 12. marts i Randers.

Knud Mogens   

 

Klubmesterskab

Email Udskriv PDF

Der er trukket lod til grupperne i klubmesterskabet. De 3 grupper kan ses via linksene i venstre side eller her:
Basis 1   Basis 2   Basis 3

 

Klubmesterskab i hurtigskak

Email Udskriv PDF

De sidste 3 runder i klubmesterskabet i hurtigskak blev afviklet i går.
Med en slutspurt med 3 af 3 blev Per Knudsen klubmester med i alt 7½ point.
Preben Sonne måtte derfor nøjes med 2. pladsen med 7 point.

I præmiegruppe 2 var Nenad Kikanovic suveræn med i alt 6½ point (samlet 4. plads) mens David Glasscock på bedre korrektion tog 2. præmien.

I præmiegruppe 3 var der tæt opløb - hele 4 deltagere endte på 4 point.
Bedst korrektion havde Kurt Nielsen efterfulgt af Ulrich Monse.

 

Holdskak

Email Udskriv PDF

Jeg har fået følgende referat fra 3. holdets kamp i går.


Sidste gang vi mødte Hadsten vandt vi  5 - 0. Hadsten var sikkert opsat på revanche, det fik de også - desværre.

 

Henrik på 1. brættet kom rimeligt godt igang, men fik desværre lavet en for åben stilling i kongesiden. Modparten forstod at udnytte den åbne stilling, så Henrik kom i svære problemer. Til sidst var stillingen så håbløs at han måtte opgive.

 

Ole på 2. brættet kom også rimeligt godt igang, men ligesom hos Henrik blev kongestillingen for åben, som modparten også forstod at udnytte. Efter et ihærdigt forsvar, hvor det kun gik ned af bakke måtte Ole også opgive. 

 

Jeg havde 3. brættet. Det blev en lang kamp med over 80 træk. Stillingen var længe lige. Men så lavede min modpart et dårligt træk og han måtte ofre en springer for at undgå en mat. Det gjorde at jeg fik overtaget. Til sidst havde min modpart et tårn mod mit tårn, en springer og fire fribønder. Stillingen var håbløs for ham og han opgav.

 

Steen på 4. brættet kom godt igang og havde en solid stilling i hele spillet. Til sidst havde Steen et tårn, en springer og fire bønder. Modparten havde et tårn og tre bønder. Ved en smart kombination satte Steen mat med tårnet og springeren og fik dermed en sejr på sin 65 års fødselsdag. Til lykke.

 

Iver på 5. brættet stod pænt indtil rokaden. Men så rykkede Iver bønder frem for jage modpartens officerer. Det gjorde at modpartens dronning støttet af løberen, kunne trænge igennem til Ivers konge. Så var det spil færdig.

 

Slutstillingen blev altså 3 - 2 til Hadsten. I gruppen deler vi nu 1. pladsen med Vejlby-Risskov. Det bliver spændende at se hvordan det går os de sidste to holdkampe.

 

Knud Mogens.  

 


Side 133 af 188