Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Pokalturneringen

Email Udskriv PDF

Finalerunden i årets pokalturnering blev spillet i går.
16 mand var gået videre til 16. delsfinalerne men i sidste ende trak sidste års finalist Kim Kristensen det længste strå i finalen mod Per Knudsen.
Kim Kristensen er dermed ny pokalmester!

Undervejs mod finalen slap Kim heldigt fra en mat-i-en mod Claus Christensen mens Per Knudsen lige akkurat nåede at sætte Torben Bødskov mat med det sidste sekund af sin tildelte tid.
I finalen var Kim suveræn og Per gav op i en meget presset stilling.

Alt i alt en spændende aften og tillykke til vores nye mester!

I næste uge er der holdskak - 3. holdet spiller på udebane mod SK 1968 på mandag mens 2. og 4. holdet spiller på hjemmebane mod henholdsvis Århus/Skolerne og Hinnerup på torsdag.

Næste fredag er der julefrokost og herefter er der julepause indtil den traditionelle julehurtigturnering d. 28!

 

Den sociale aften

Email Udskriv PDF

7 mand dukkede op mandag aften til den første officielle sociale aften i Silkeborg Skakklub.

Efter pizzaerne var spist gennemgik Preben Sonne hans parti fra divisionskampen (nydeligt spillet) og bagefter spillede vi på skift lynskak mod flere på en gang!

Det lyder indviklet og er indviklet!.

En sindrig turneringsform så dagens lys og bare udregningen af point gav anledning til morskab hvor den store tavle blev brugt til at holde styr på løjerne.

Næste sociale aften er sat til mandag den 16. januar 2012.

Mød op næste gang og oplev det 7 mand i klubben gjorde mandag aften. Det blev en utrolig berigende og sjov aften.

 

Senest opdateret: Mandag, 02. januar 2012 11:37
 

Pokalturnering

Email Udskriv PDF

16 mand gik videre fra de indledende puljer og skal kæmpe om pokal og titel på torsdag.
Der er foretaget lodtrækning til finalen - denne kan ses via linket til venstre.
Der trækkes lod om farverne i alle runder.

 

Holdkamp

Email Udskriv PDF

1. holdet var i kamp i går på udebane mod Viby.
Steen har igen været så venlig at lave et referat!

Viby - SSK = 4½ - 3½
2. div. 4/12 2011

Af: Steen S. Andersen

I Viby bruger man ikke ”gennemslagspapir” i holdkampe, så jeg har ikke kopier af partierne med hjem i dag. Desuden tøffede jeg hjem inden de sidste partier var færdige, så referatet bliver om muligt løsere i kanten end sædvanligt. 4-4 havde været rimeligt i forhold til stillingerne, men Viby har ofte lidt medvind mod os… har jeg efterhånden bemærket J

Per kom godt fra start med sit sædvanlige stillads, synes jeg. Der var masser af initiativ og sort måtte lave nogle akavede træk. Men derfra gik det vist bare ned af bakke – måske havde Per overvurderet stillingen. I hvert fald måtte han opgive kort efter tidskontrollen.

Preben spillede samme åbning som mod mig i sidste runde af byturneringen. Jeg valgte (selvfølgelig) noget aktivt, også fordi jeg ikke kendte teoriens anbefaling. Det gjorde Viby-knægten tilsyneladende – og kom ud i et slutspil som skulle være behageligt for ham. Men Preben er rigtig god til slutspil og udspillede sin modstander, som jeg så det. Imponerende!

Jeg spillede ret godt i dag i en skarp franskmand… altså lige indtil jeg lavede et forfærdeligt træk der tabte 2 bønder! Jeg strittede godt imod, men var aldrig i nærheden af at redde noget med hjem.

Flemming spillede et parti der lignede remis fra start til slut. Hvid ville ikke noget og så er det selvfølgelig ikke nemt at skabe noget særligt med sort.

Michael kom fint fra åbningen, og afslog et remistilbud. Jeg så ikke partiet til ende, men fornemmer at det var ret lige, på trods af at Michael havde fået sit tårn låst inde på h3. Remis blev det i hvert fald.

Torben kom ud af åbningen med to ”hængende bønder” på d5 og c5. Sådanne bønder bliver nemt  svage medmindre de kan bidrage til aktivt spil. I denne situation så de mig noget svage ud. Men det var nu på e6 og kongefløjen at ulykken lidt senere indtraf. Kom igen Torben.

Søren vandt ret tidligt en bonde. Derefter blev stillingen stabiliseret og der blev byttet nogle brikker af. Jeg så ikke slutningen men havde regnet med en sejr her. Desværre kan jeg se at det endte remis. Øv.

Peter Haarup var igen sidste mand færdig …nej vent… han var FØRSTE mand færdig, he he! Jeg har aldrig set hvids ”old mans bad habit”-åbning (London system) blive udsat for så aggresivt et sort modsvar! Peter stod hurtigt helt dominerende og kørte sejren sikkert i hus.

Et ærgerligt nederlag men vi ligger da stadig godt til i toppen af gruppen, a’ point med Haderslev.

 

Skakopgaver

Email Udskriv PDF

Så er december-opgaverne tilgængelige.

Du kan finde opgaverne i menuen til venstre eller her.

Hvis du vil løse tidligere opgaver eller se løsningerne kan du kigge her .

Senest opdateret: Søndag, 05. februar 2012 19:16
 


Side 152 af 188