Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Klubmesterskab i hurtigskak

Email Udskriv PDF

Torsdag d. 22. januar starter årets klubmesterskab i hurtigskak. Se indbydelsen her.

 

Godt nytår

Email Udskriv PDF

Vi skirver nu 2015 og der lægges hårdt ud med en række aktiviteter.

I aften er det den første mandag i måneden (og i det nye år) - og derfor er der "Social Aften" - der er åbent fra kl. 19:00. Alle er velkomne og der er gratis kaffe!

 

På torsdag afvikles klubmesterskabet i lyn - tilmelding er ikke nødvendig, man skal blot møde op før turneringen starter kl. 19:30. Det er gratis at deltage.

På lørdag er der skoleskakstævne i Lunden og på søndag spiller 1. holdet på udebane mod Randers.

 

Julehurtigturnering

Email Udskriv PDF

Som sædvanligt afholdt Silkeborg Skakklub julehurtigturnering 4. juledag. I år var der en ekstra flot udsigt over det snedækkede sølandskab.

Der var ligesom sidste år 72 deltagere. Alle resultater kan ses her: Resultater Julehurtigturnering 2014

Mesterklassen (28 deltagere) var stærkt besat bl.a. med danmarksmesteren i hurtigskak, Jackie Andersen. Turneringen blev dog vundet af ratingfavoritten IM Jan Pedersen mens andenpladsen gik til IM Klaus. 
Præmierne til bedst placerede under 2200 gik til Lars Rene Andersen (samlet tredjeplads) og Thomas Klitgård Andersen. Præmierne til bedst placerede under 2050 gik til Benjamin Christensen, Niels Danstrup og Rasmus Fomsgaard Nielsen.

Basis 1 (16 deltagere) blev vundet af  Freja Vangsgård. Claus Vangsgård tog 2. pladsen på bedre korrektion end Alexander Almasy på tredjepladsen. Peter Kristensen tog fjerdepræmien.

I basis 2 (9 deltagere) vandt Nenad Kikanovic foran Joen Lesner og Anton David.

Basis 3 (19 deltagere) blev suverænt vundet af Jacob Kryger Dyekjær foran Jesper Thomsen og Poul Guldbæk Olesen.
Præmierne til bedst placerede under 1300 gik til Jacob Graves og Anders Dithlevsen.

Tillykke til alle præmietagerne, tak til alle (både hjælpere og spillere) for endnu et fornøjeligt julestævne.
Vi håber at se alle igen til næste år!

 

Pokalturnering

Email Udskriv PDF

I går var der finalerunde i årets pokalturnering.

Allerede i semifinalerne stod det klart at enten Per eller Peter ville vinde. Spørgsmålet var så om efternavnet skulle være Sønderskov / Knudsen (Per) eller Poulsen / Hårup (Peter).

Per og Per vandt over Peter og Peter og herefter blev det et opgør med finalerundens højest ratede (Knudsen) og lavest ratede (Sønderskov).

Knudsen fik i det hektiske opgør en gevinststilling (der er f.eks. mat i 10 i stillingen på billedet - tak til fotograf Jens Bæk) men havde brugt for megen tid undervejs.
Ny pokalmester blev derfor Per Sønderskov - tillykke!

 

Finaleopgøret mellem 2xPer

 

De næste 2 torsdage er der juleferie - men Silkeborg Skakklub afholder naturligvis den traditionelle Julehurtigturnering d. 28. december - se link i venstre side.

 

 

 

Holdskak

Email Udskriv PDF

I går var det 2. holdets tur til at dyste - vi var oppe imod VRS 1. Starten blev lidt kaotisk idet der kun var mødt 4 modstandere op kl. 19:00 - og de vidste ikke hvem der ellers ville dukke op! Urene blev startet og vi kom da også i gang (for de flestes vedkommende).

Peter Poulsen kom ud i et meget skarpt parti. Da modstanderen pludselig begyndte at spille passivt gik det helt galt og Peter kørte partiet hjem i ca. 20 træk.

Jack spillede med egne ord "visonsløst" - et bondetab i træk 40 blev fatalt og han måtte ned i bondeslutspillet.

David valgte ikke at rokere og kom ud i et komplekts parti. Han fik et vist pres i modstanderens tidnød uden dog at få noget afgørende sat ind. Man enedes om remis kort efter tidskontrollen.

Peter Kristensen fortsatte den gode stime og afslutte elegant med en studieagtig springermanøvre.

Tom valgte ligeledes ikke at rokere og det blev en taktisk affære. Modstanderen fik tårn og 2 bønder for 2 lette officerer - bønderne viste sig at være meget stærke og ved at give 2 kvaliteter (!) kom den ene bonde til forvandling og Tom måtte opgive.

Lars Bøgedal var med som reserve og blæste an til agreb. Modstanderen fik en bonde til låns men glæden blev kortvarrig idet Lars' angreb gik rent ind og han fik en flot sejr.

Jeg selv fik en logenlunde lige stilling efter åbningen - efter lidt afbytninger fik jeg pres mod en isoleret e-bonde. Jeg fik siden lov til at spise a-bonden efter en dobbelttrussel. Det resulterende slutspil var vundet omend jeg lige skulle holde tungen lige i munden.

Anders vandt uden kamp. Altid en kedelig måde at vinde på men det gav i det mindste et point.

Alt i alt en sejr på 5½-2½ - dejligt for alvor at komme på tavlen efter de to første hårde kampe.

 


Side 111 af 188