Nyheder

for Silkeborg Skakklub

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen

Julehurtigturnering 2023

Email Udskriv PDF

Den 28. december var vi igen vært for Julehurtigturneringen.

På trods af nogle sygdomsafbud kom vi op på hele 107 deltagere. Dejligt at se så mange skakspillere.

I mestergruppen kom Martin Mathiesen øverst på sejrsskamlen med 6 point af 7. Jesper Mørch Lauridsen blev 2 med 5½ med bedre korrektion end GM Allan Stig Rasmussen på tredjepladsen.

Ole Alkærsig var bedst placerede under 2200 i rating på en samlet 5. plads. Søren Ladegaard blev bedst placerede under 2050 i rating.

Basis 1 blev vundet af Lars Breinholt Agger med 6 point. Der var også præmie til Steen Nielsen, Alexander Christian Almasy, Christian Thye-Petersen og Claus Støvring

Basis 2 blev bundet af Albert Damgaard Poulsen på bedre korrektion end Esben Hansen. Henrik Vedel Kristensen blev nummer 3 og dermed besatte Silkeborg Skakklub hele podiet!

I basis 3 var Søren Gam suveræn og vandt med 6½ point. Poul Guldbæk Olesen, Lars Erik Lytzen og Nikiforos Panaretos fulgte efter med 5½ point.


Tak til alle deltagerne for en fin turnering og forhåbentlig på gensyn til næste år hvor der igen er julehurtigturnering d. 28. december.

Vi blev lidt forsinkede pga. kø ved betalingen ved ankomsten samt nogle tekniske udfordringer med printeren. Det vil vi prøve at forbedre til næste turnering.

 

Glædelig jul og Godt nytår

Email Udskriv PDF

Silkeborg Skakklub ønsker alle en glædelig jul og godt nytår

Husk tilmelding til julestævnet torsdag den 28. december 2023

Senest opdateret: Fredag, 22. december 2023 16:39
 

Pokalturnering (Finale)

Email Udskriv PDF

I går blev finalestævnet i pokalturneringen spillet.

Med et afbud fra Anton overtog Ove pladsen.

Et stort tillykke til Albert som for første gang vandt pokalen med en dramatisk sejr over Peter Poulsen i finalen.

Kvartfinale: Peter Stentoft - Albert 0-1, Stig Holten - Lasse 0-1, Ove - Henrik 0-1, David - Peter Poulsen 0-1

Semifinale: Albert  - Lasse 1-0, Henrik -  Peter Poulsen 0-1

Finale: Albert - Peter Poulsen 1-0

 

Pokalturnering

Email Udskriv PDF

I torsdags mødte der 16 spillere op til den indledende runde i pokalturneringen. Det blev til 4 grupper og 8 spillere kom videre til finalerunden.

Peter Stentoft, Stig Holten, Peter Poulsen og Lasse gik videre som gruppevindere.

Henrik, Anton, Albert og David gik videre med en 2. plads.

 

SK 1968 6 - Silkeborg 4, 5½ - 2½

Email Udskriv PDF

Den  20. november mødte Silkeborgs 4. hold op i Studenternes Hus i Aarhus til skakkamp mod SK 1968's 6. hold. Efter erfaring fra tidligere år spiller de unge skakspillere bedre end den rating de har fået tildelt og det gik også sådan i år.

Flemming Harregaard Jepsen havde længe en solid stilling. Men efterhånden fik modstanderen sikret sik e-linjen med tårnene og dronningen blev placeret så den kunne trænge frem til h2. Det lykkedes modpartens springer at trænge frem og true kongen som måtte flyttes og dermed kunne modpartens dronning trænge frem og true med mat. Flemming måtte opgive efter 34 træk.

Undertegnede stod længe lige med modparten. Men så blev jeg fristet til at tage en "gratis" bonde som jeg straks herefter mistede ved en afdækker-skak. Det burde jeg have set! Men jeg fik dog et par bønder mere. I slutspillet havde min modstander dronningen, en og løber og to bønder hvoraf den ene var en fribonde på vej til forvandling. Jeg havde dronningen og fem bønder, men ingen langt fremme. Derimod fik muligheden for evig skak og redde ½ point efter 50 træk.

Paul Richard Cook havde en rolig udvikling og stod solidt. Men efterhånden lykkedes det dog modparten at få sin dronning gennem Pauils stilling og skabe plads til de andre officerer. Det resulterede i at Paul kom en officer bagud og måtte opgive efter 39 træk.

Kent Uhre Knudsen tænker længe inden han trækker og blev også sidst færdig. Begge parter havde bønderne langt fremme. Kents dronning fik muligheden for at trænge igennem modpartens stilling og skakke kongen op bag dronningen. Kents tårn tog en bonde og truede dronningen og konge, men dronningen slog tårnet og blev nu truet af en bonde. Kents dronningen blev truet af et tårn, men undgik ved at skakke kongen. Modparten opgav nu efter 33 træk. I øvrigt var Kent med på afbud. Tak for det!

Jørn Henning Andreasen spillede en kamp med en del afbytninger. I slutspillet havde Jørn fem bønder plus en løber og en springer. Modparten havde begge løbere samt seks bønder, hvoraf den ene var en fribonde på c-linien som Jørn ikke kunne stoppe og han måtte opgive efter 25 træk.

Iver Liin kom, efter åbningen, ret hurtigt til at dominere spillet. Modpartens forsvar blev optrævlet og Iver fik dronningen for en løber. Senere trængte Ivers dronning ned til modpartens konge, skakkede og tog et tårn. Modparten valgte nu at opgive efter 34 træk.

Desværre kom der 3 afbud og kun 1 blev erstattet så bræt 7 og 8 stod tomme. Det gav 2 point til vores modpart.

Resultatet blev 2½ point til Silkeborgs 4. Silkeborg 4 har nu 4. og sidste pladsen i gruppen.

Næste holdkamp bliver mandag den 11. december i Sognegården i Vejlby, hvor vi skal møde Vejlby-Risskovs 2. hold.

/Knud Mogens

 


Side 13 af 197